Forside Nyheder VM i Qatar: Dansk guldfavorit svømmede sig i finalen

VM i Qatar: Dansk guldfavorit svømmede sig i finalen

VM i Qatar: Dansk guldfavorit svømmede sig i finalen

Lige nu læser andre

Danske Rikke Møller Pedersen levede op til forventningerne, men imponerede ikke, på yndlingsdistancen 200 meter bryst, da hun søndag morgen kvalificerede sig til finalen ved VM i Qatar.

Den danske guldfavorit kvalificerede sig til finalen i sjettebedste tid, og der skal dermed findes et helt andet gear frem, hvis danskeren skal gøre sig forhåbninger om en guldmedalje.

Japanske Watanabe Kanako satte bedste tid i de indledende heat med tiden 2.18,45 minutter.

Rikke Møller Pedersens nordiske rekord på distancen hedder 2.15,21 minutter. Den tid svømmede hun, da hun i december sidste år vandt EM-guld på hjemmebane i Herning.

Læs også

Lørdag svømmede Møller Pedersen også finale i 100 meter bryst. Her blev hun blot nummer seks, så søndag eftermiddag er der mulighed for revanche på den dobbelte distance.

Tidligere søndag morgen svømmede det danske 4×50 meter fri-hold sig også i VM-finalen, som svømmes senere på eftermiddagen.

Det danske hold bestående af Mie Ø. Nielsen, Julie Levinsen, Sarah Bro og Pernille Blume svømmede sig videre til finalen i femtebedste tid.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK