VM-trænere vil fortsætte i jobbet trods exit

Hverken Kroatien eller Cameroun formåede at spille sig videre fra VM's gruppe A, som Brasilien vandt foran Mexico.

Efterfølgende er både den kroatiske landstræner, Niko Kovac, og Camerouns ditto, Volker Finke, blevet bedt om at forholde sig til deres fremtid, og begge ønsker at fortsætte i jobbet.

- Hvorfor skulle jeg ikke blive ved? Vores mål var at kvalificere os til VM. Det klarede vi, og det var en succes, siger Kovac ifølge dpa og tilføjer:

- Jeg har en kontrakt, og jeg ved ikke, hvorfor samarbejdet ikke skulle fortsætte. Vi var i en svær gruppe, men vi har et hold, hvor der er gode perspektiver for fremtiden.

Nogenlunde samme ord finder Finke frem.

- Jeg har en kontrakt og passer mit job. Det er det vigtige. Vi kvalificerede os til VM, og nu er vi skuffede, fordi vi ikke vandt en kamp.

- Det føles ikke godt, men nu må vi fokusere på at komme med til de afrikanske mesterskaber, siger Finke ifølge AFP med henvisning til Africa Cup of Nations i 2015.

Kroatien sluttede på tre point, mens Cameroun indkasserede tre nederlag og dermed nul point.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip