Voldsom ulykke: To tog kørt af sporet

Skrevet af Nicolai Busekist

31/03/2023
Foto: Manuel Lopez/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Manuel Lopez/EPA/Ritzau Scanpix
To tog er kørt af sporet sent fredag eftermiddag. Flere personer er kommet til skade i de to separate ulykker.

Dagens topnyheder

To regionaltog blev afsporet på næsten samme tid i kantonen Bern i Schweiz sent fredag eftermiddag. Det lyder, at der var den voldsomme vind, der fik de to tog til at blive afsporet.

Ifølge de lokale myndigheder resulterede det i, at flere personer kom til skade. Det skriver mediet swissinfo.ch.

Et tog, der tilhører selskabet RBS, blev afsporet kort før kl. 17 nær stationen i Büren zum Hof. Det førte til, at flere personer kom til skade, har det lokale politi meddelt.

RBS har efterfølgende meldt ud, at ulykken sandsynligvis blev forårsaget af et kraftigt vindstød. En del af toget endte med at vælte, og andre tog på samme strækning måtte standse. Redningsfolk var på stedet tidligt fredag aften.

På stort set samme tid blev et andet tog også afsporet. Her var der tale om et tog ejet af Aare Seeland. Dette tog blev afsporet i Lüscherz, der ligger på den sydlige bred af Bielsøen.

Også her var der flere personer, der kom til skade. Det var den bagerste del af toget, der blev afsporet, og de involverede vogne faldt om på siden. Her blev både brandvæsen og ambulance tilkaldt, så dukkede op kort tid efter.

Omstændighederne for, hvordan det skete blev ikke meldt ud af politiet i første omgang. Imidlertid er det på jernbaneselskabets hjemmeside blev meldt ud, at det pågældende sporafsnit måtte lukkes på grund af dårligt vejr.

Schweiz har fredag været ramt af en voldsom storm, der har fået navnet Mathis. Der har flere stedet været vindstød på helt op til 122 kilometer i timen, skriver swissinfo.ch.

Derudover har der også været adskillige meldinger om, at stormen har forårsaget ødelæggelser rundt om i landet. Blandt andet er flere træet væltet.

Det meteorologiske institut i Schweiz meldte fredag morgen ud, at  stormen Mathis var en kategori 3-storm.