Veninderne Janne og Ida fik brystkræft helt inde på livet, da Janne for ni år siden blev ramt af den almindeligste kræftform blandt kvinder i Danmark.
Det er vigtigt at åbne op
Fortrolighed med sine veninder og sin familie har været alfa og omega for Janne gennem hendes sygdomsforløb. Og hun håber, at flere vil åbne op og snakke om sygdommen.
- Det betyder alt, fordi der er ikke nogen, der har vendt ryggen til. Der er ikke nogen, der har været i tvivl om, hvordan de skulle snakke til mig fordi jeg har været åben over for dem alle sammen. Jeg har ringet til familie, jeg har ringet til venner, så de var ikke i tvivl om, at de bare skulle stille spørgsmål til mig, og jeg skulle nok svare på det, forklarer brystkræftopererede Janne Hinrichsen.
- Når hun er åben omkring det, så har man heller ikke svært at stille spørgsmål og ligesom gå i dybden med nogle ting, fordi hun melder ud med sit kropssprog og med hele hendes holdning til tingene, at ’spørg mig, fordi jeg vil gerne svare, jeg vil gerne melde ud, hvordan jeg har det, tilføjer veninden, Ida Pedersen.
Over halvdelen af danskerne er berørte
66 % af danskerne kender en mor, datter, søster, veninde eller kollega, der har haft brystkræft.
Mere end halvdelen af dem, der har været tæt på brystkræft taler sjældent eller slet ikke om sygdommen. Og selv når brystkræft rammer i nærmeste familie er der stadig 42 %, der ikke taler om sygdommen. Det viser en undersøgelse som YouGov har lavet for hudplejebrandet Derma, der producerer økologiske, allergi- og svanemærkede hudplejeprodukter.
- Vi ved, at danskerne er rigtig gode til at støtte op i kampen mod brystkræft, men vi skal også være bedre til at tale sammen. Og undersøgelsen viser, at selv når det rammer i den allernærmeste familie, så er vi faktisk ikke særlig gode til at dele det med de pårørende, siger Mette Bohnstedt, Marketingchef for Derma.
Åbenhed letter sygdomsforløbet
Ifølge psykiater og overlæge Henrik Day Poulsen, er det en rigtig god idé at tale ærligt med hinanden. Det kan nemlig være med til at lette sygdomsforløbet, og gøre det nemmere for både den syge og de pårørende.
Han har følgende råd til dem, der bliver ramt af sygdommen:
- Som psykiater vil jeg sige, at det er meget vigtigt med samtale. Man skal ikke have nogle emner, som man ikke tør tale om. På den anden side skal man heller ikke træde rundt i kræftsygdommen hele tiden. Man skal bevare sin hverdag og gøre nogle helt almindelige ting. Men engang imellem skal man tage sig tid til at spørge den kræftramte; ’fortæl mig, hvordan du har det’; man skal støtte, og så skal man bevare håbet, forklarer Henrik Day Poulsen.
Tal med hinanden, og luk folk ind
For Janne er der ingen tvivl om, at forløbet med brystkræft og de mange behandlinger gik nemmere, fordi hun kunne tale med sine veninder og sin familie:
- Jeg vil råde folk til, at de får snakket. Både med familie og venner og give dem lov til at familien kan græde, og man kan græde sammen. Vær åben, og luk folk ind, fortæller Janne Hinrichsen.
I samarbejde med MakeSense