Wenger efter sejr: Godt modsvar til mine kritikere

Arsenal-manager Arsène Wenger har på det seneste været udsat for en del kritik, men onsdag aften var der ikke så meget at komme efter.

London-klubben avancerede til Champions Leagues 1/8-finaler med en 2-0-sejr på hjemmebane over tyske Borussia Dortmund.

- Det var en fortjent sejr mellem to meget gode hold, siger Wenger til 3+.

Wenger mener, at præstationen og sejren var et godt svar på den seneste kritik, der blussede op efter weekendens 1-2-nederlag på hjemmebane til Manchester United i Premier League.

- Ja, den bedste måde at få folk over på din side er ved at vinde kampe og spille godt.

- Mod United spillede vi godt, men vi blev fanget nogle gange defensivt. Jeg har et hold med karakter, og det viste vi igen i dag, siger Wenger.

Mod Borussia Dortmund fremhæver franskmanden især Arsenals defensive arbejde.

- Vi var mere defensivt fokuseret end normalt, og vores omstillinger fra forsvar til angreb fungerede godt. Samtidig var alle koncentrerede fra start til slut, siger han.

Yaya Sanogo bragte Arsenal foran efter to minutters spil, inden Alexis Sánchez efter pausen cementerede den engelske sejr.

Både Dortmund og Arsenal er videre til 1/8-finalerne inden sidste spillerunde i gruppe D, hvor Arsenal skal på besøg hos Galatasaray.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip