Forside Nyheder West Ham ansætter gammel kending som manager

West Ham ansætter gammel kending som manager

West Ham ansætter gammel kending som manager

Lige nu læser andre

Afløseren for Sam Allardyce er fundet i Premier League-klubben West Ham. Ny manager bliver Slaven Bilic, som tidligere har spillet i London-klubben. Han har fået en treårig kontrakt.

I 1996 og 1997 spillede 46-årige Bilic 54 fodboldkampe for West Ham, inden den kontante kroatiske forsvarsspiller tørnede ud for Everton i tre sæsoner.

Bilic blev siden træner og har været landstræner for Kroatien samt klubtræner for russiske Lokomotiv Moskva samt tyrkiske Besiktas.

– Jeg er virkelig glad for at være tilbage i West Ham. Det er i Premier League, som er blandt de bedste ligaer i verden, siger Bilic til klubbens hjemmeside og tilføjer:

Læs også

– Det er en stor udfordring at konkurrere mod de bedste, og hvilken klub er bedre at gøre det i end West Ham?

Allerede i maj meddelte Bilic, at han ville forlade Besiktas efter to sæsoner i Istanbul-klubben, og rygterne gik hurtigt på, at han ville vende tilbage til West Ham som manager.

I den forgangne sæson endte West Ham på en placering som nummer 12 i Premier League.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK