WHO: Omkring 200.000 ebola-vacciner er klar til sommer

Hundredtusindvis af ebola-vacciner vil være tilgængelige i Afrika i midten af 2015.

Det siger verdenssundhedsorganisationen WHO's vicegeneraldirektør Marie-Paule Kieny på et pressemøde fredag i den schweiziske by Geneve.

- Det kan være mere end 200.000. Det kan være mindre, men det er det tal, vi arbejder med. Jeg siger ikke, at vi vil have udleveret 200.000 doser ved udgangen af første halvår 2015, men de vil være tilgængelige, siger hun.

Det omfattende ebola-udbrud har kostet næsten 4900 mennesker livet. Udbruddet er gået hårdest ud over de vestafrikanske lande Guinea, Sierra-Leone og Liberia, og ifølge WHO vil der allerede i næste måned kunne laves eksperimentelle test af vaccinerne.

Der er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO tale om mindst fem forskellige typer ebola-vacciner, som nu skal testes.

- Alt er ved at komme på plads, så man kan indlede effektive test i de berørte lande så tidligt som til december, siger Marie-Paule Kieny.

Fredag morgen skrev EU-præsident Herman Van Rompuy, at EU og de 28 medlemslande øger deres fælles bidrag til bekæmpelsen af den dødelige virus ebola til samlet omkring 7,5 milliarder kroner.

Ifølge WHO vil Verdensbanken og Læger uden Grænser hjælpe med finansiere test, distribuering samt implementeringen af ebola-vaccinerne.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip