Wilbek skærer EM-truppen til over to omgange

Håndboldlandstræner Ulrik Wilbek er en privilegeret mand. Forstået på den måde, at de gode spillere står i kø for at komme med blandt de 16, der skal spille EM på hjemmebane i januar.

Af samme grund har han bedt Dansk Håndbold Forbund om lov til at udtage et par ekstra spillere, når han i næste måned udpeger sin EM-trup.

- Jeg udtager nok 18 spillere i december, som er i spil til EM. Vi har så mange kvalificerede spillere, at jeg gerne vil have flere med til træningslejren efter jul og Golden League-stævnet i Frankrig, hvor vi spiller de sidste testkampe, siger Wilbek.

Han lægger altså op til et knivskarpt ræs om EM-billetterne, som måske først afgøres i dagene inden Danmarks første kamp mod Makedonien 12. januar.

I denne weekend er 19 af de varmeste EM-emner i Oslo for at spille Golden League mod Frankrig, Kroatien og Norge.

Dertil kommer Niklas Landin og Thomas Mogensen, der begge har meldt afbud til turneringen på grund af skader.

Ulrik Wilbek må fortsat undvære sin assistent, Henrik Kronborg, der stadig ikke er helt ovenpå efter en operation for en diskusprolaps.

I stedet er Dansk Håndbold Forbunds talentchef, Claus Hansen, taget med til Golden League-stævnet i Oslo.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip