Wolverine i bedring efter kræftpanik

Skrevet af admin

13/05/2014
Med sine gennemsnitligt 3.000 soltimer om året er der ikke noget at sige til, at Australien har en høj forekomst af hudkræft.Om den australske skuespiller Hugh Jackman skal tage konsekvensen og flytte teltpælene op til Danmarks noget mere beskedne 1.800 årlige soltimer er svært at sige, men faktum er i hvert fald, at skuespilleren nu for anden gang kan melde sig rask efter at have fået fjernet en kræftlignende gevækst på næsen. Det skriver BBC News.- Jeg vil gerne råde folk til at bruge solbeskyttelse og til at blive tjekket, sagde den 45-årige skuespiller, da han lørdag den 10. maj ankom til premieren på den seneste X-Men-film med plaster på næsen.Første gang, den på film ellers ofte udødelige skuespiller kunne melde sig kræftfri, var tilbage i november 2013, hvor Jackman fik foretaget et lignende indgreb efter en vævsprøve.Skuespilleren kan atter opleves i rollen som den modvilligt "forbedrede" superhelt Wolverine i den seneste mutantfilm "X-Men: Days of Future Past". Filmen har premiere i de danske biografer den 22. maj.Newspaq

Dagens topnyheder

Med sine gennemsnitligt 3.000 soltimer om året er der ikke noget at sige til, at Australien har en høj forekomst af hudkræft.

Om den australske skuespiller Hugh Jackman skal tage konsekvensen og flytte teltpælene op til Danmarks noget mere beskedne 1.800 årlige soltimer er svært at sige, men faktum er i hvert fald, at skuespilleren nu for anden gang kan melde sig rask efter at have fået fjernet en kræftlignende gevækst på næsen.

Det skriver BBC News.

- Jeg vil gerne råde folk til at bruge solbeskyttelse og til at blive tjekket, sagde den 45-årige skuespiller, da han lørdag den 10. maj ankom til premieren på den seneste X-Men-film med plaster på næsen.

Første gang, den på film ellers ofte udødelige skuespiller kunne melde sig kræftfri, var tilbage i november 2013, hvor Jackman fik foretaget et lignende indgreb efter en vævsprøve.

Skuespilleren kan atter opleves i rollen som den modvilligt "forbedrede" superhelt Wolverine i den seneste mutantfilm "X-Men: Days of Future Past". Filmen har premiere i de danske biografer den 22. maj.

Newspaq