X Factor-taber: Spørg DR hvorfor jeg røg ud

Skrevet af admin

08/03/2014

Mest læste i dag

I resumeet af aftenens seks sange, blev Steffen Gilmartins optræden gengivet med en bid af verset - ikke omkvædet.

Det kan ifølge den udstemte finalist have været medvirkende til, at han nu er ude af X Factor. Omkvædet er nemlig, ifølge Steffen Gilmartin, mere fængende og lokker derfor flere stemmer ud af publikum.

- Jeg ved ikke, hvorfor, DR ikke viste mit omkvæd, ligesom de gjorde med de andre. Jeg ved ikke, hvorfor DR vælger, som de gør. Det må I spørge dem om, siger Steffen Gilmartin efter X Factors fjerde liveshow, som blev hans sidste.

Remee i den varme stol: Smider Steffen ud

Den tidligere finalist har svært ved at skjule sin skuffelse over DR's klipning af sang-resumeet. Men han har også en stor taknemmelighed tilovers for tv-stationen, der gav ham en chance som sanger.

- Jeg er sgu glad for, at DR har lukket mig ind her. Vi har haft et super samarbejde. Men... ja, jeg ved bare ikke, hvorfor, de ikke viste mit omkvæd, gentager han.

At dommer Remee valgte at beholde Pernille Nordtorp i stedet for ham, har Steffen Gilmartin det til gengæld fint med.

- P (Pernille Nordtorp red.) er jo en superstjerne - eller det har hun i hvert fald potentiale til at blive. Det er fuldt fortjent, siger han om sin kollega og konkurrent, Pernille Nordtorp, som Remee valgte at sende videre i konkurrencen.

50-årige Steffen Gilmartin har lige siden super bootcamp været den absolutte alderspræsident i X Factor. Men de flere år på bagen har primært været en fordel, vurderer han.

- Jeg har kunnet tilføre showet en masse erfaring, som jeg har bygget op over et helt liv, siger han og fortsætter:

- Der er nu et ældre publikum, som også synes, det er sjov at se X Factor, fordi jeg er med  - og fordi ManBand er med, siger Steffen Gilmartin.

- Men om de stemmer lige så meget, det ved jeg ikke. Men de har jo stemt på mig før, konstaterer Steffen Gilmartin, som nu er ude af X Factor.

Newspaq