Yahoo lukker tusindvis af mailadresser

Skrevet af Ann Katrine Warren

20/06/2013

Mest læste i dag

Har du ikke brugt din Yahoo-mail i et års tid, så bør du som minimun logge ind på kontoen en enkelt gang, hvis du gerne vil beholde den.

Den 15. juli åbner Yahoo nemlig for ,at andre kan få adgang til mailadresser, som ikke har været i brug i mere end et år. Yahoo skriver selv, at det giver mange mulighed for at få en kortere og mere attraktive adresse som albert@yahoo.com i stedet for albert9330399@yahoo.com. 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Brugerne skal skrive sig op til en ønsket adresse, og midt i august vil man så få besked, om man er blevet den ny ejer af en eftertragtet enkelt mail.

Rundt omkring på internettet bliver udbuddet af brugte mailadresser mødt med stor skepsis.

Folk frygter, at det kan ende med, at adressernes opfindelige ejere får misbrugt deres identitet, og at uvedkomne får adgang til konti på for eksempel Flicr eller Facebook, hvor Yahoo-adressen er brugt som login selv om man ikke nødvendigvis bruger mailkontoen mere.

Yahoo selv maner dog til besindighed og forsikrer om, at man vil gennemføre adressen-bytningen med stor sikkerhed, og at alle konti bliver forsvarligt slettet og frameldt alt, hvad der findes af nyhedsbreve og andre ting, inden adressen gives videre til den nye ejermand.