Den ni-årige pige Rhiannon Scully kom på hospitalet, efter hendes venner havde opfordret hende til at drikke en cocktail af vodka og whiskey. Vennerne havde set en video på Facebook, hvor unge udfordrer hinanden til vilde drikke-stunts, mens de filmer. Det skriver dailymail.uk.
Rhiannon fra Leadgate i det nordlige England blev dermed det yngste offer for den virale drukleg, neknomination, som florerer på sociale medier især Facebook. Tre briter er allerede døde som følge af neknomination.
LÆS OGSÅ: Druklegs-video: Øl-drikkende pige stripper i supermarked
Efter Rhiannon havde drukket den stærke blanding, dinglede hun omtåget rundt, indtil hendes mor fandt hende.
- Jeg så hende i hendes skoleuniform med to andre venner. Jeg løb hen til hende, hun var ved at falde, og hun vidste ikke, hvor hun var. Hun kunne være blevet kørt ned, hun kørte på sin scooter på det tidspunkt, siger moren til Rhiannon, Michelle Scully, som gerne vil advare andre forældre mod den farlige leg, til dailymail.uk.
I en fart kom Rhiannon på hospitalet, hvor hun fik mavens indhold pumpet ud. Hun blev overvåget natten over på hospitalet.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Ifølge dailymail.uk har politiet afhørt Rhiannons venner om episoden, men efterfølgende har politiet valgt at lukke sagen. Ifølge moren fortalte datteren i ambulancen, at de havde leget neknomination.
Rhiannons mor mener, at datterens drikkeudfordring blev filmet med en mobiltelefon, men at videoen kort efter blev slettet igen.
Vodkaen og whiskeyen var i smug blevet taget fra en af Rhinnons venners forældres barskab.