Forside Nyheder Zlatan Ibrahimovic kommer på frimærke

Zlatan Ibrahimovic kommer på frimærke

Zlatan Ibrahimovic kommer på frimærke

Lige nu læser andre

Fodboldfænomenet Zlatan Ibrahimovic bliver fra næste år udødeliggjort på anden vis, end når han scorer mål på samlebånd inde på fodboldbanen.

Den 32-årige angriber kommer fra marts til at figurere på svenske frimærker med fem forskellige portrætter.

– Det er en stor ære at komme på frimærke, og jeg er vældig glad og stolt over at være udvalgt.

– Selv får jeg mest regninger, og det er sjældent, at de har fine frimærker på, siger Zlatan Ibrahimovic ifølge svd.de.

Læs også

Paris Saint-Germain-angriberen regnes for at være blandt de bedste fodboldspillere i verden, og han har ikke mindst gjort sig bemærket med mange spektakulære mål.

Zlatan Ibrahimovic har scoret 46 mål i 94 A-landskampe for Sverige.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK