Forside Økonomi Nationalbanken med vigtig besked: Tiden er ved at løbe ud...

Nationalbanken med vigtig besked: Tiden er ved at løbe ud for tusindvis af danskere

Penge, seddel
aof3061/Shutterstock

Tusindvis af danskere risikerer nu at misse vigtig frist.

Travlheden vokser lige nu flere steder i landet, og mange danskere kan snart stå i en situation, hvor det bliver for sent.

De seneste uger har presset taget til, og i den kommende tid ventes endnu flere at strømme til i sidste øjeblik. Nationalbanken forbereder sig nu på ekstra travlhed og lange ventetider.

Samtidig lyder der en klar opfordring til danskerne om at få styr på tingene, inden fristen udløber.

Om godt en uge er det nemlig sidste chance for at indlevere gamle pengesedler, før de mister deres værdi.

Det skriver TV2.

Lange køer ventes

Fristen udløber søndag 31. maj, og allerede nu mærker Nationalbanken stor travlhed ved indleveringsstederne i Aarhus, Odense og København.

Ifølge Nationalbanken ventes presset kun at stige yderligere i takt med, at flere danskere bliver opmærksomme på den kommende deadline.

“Ventetiden kan blive lang, selv om vi gør alt, hvad vi kan for at sætte ekstra personale ind,” siger Nationalbankens hovedkasserer, Niels Kaas, i en pressemeddelelse.

Han opfordrer samtidig danskerne til at forberede sig hjemmefra og medbringe de nødvendige dokumenter.

Milliarder mangler stadig

Nationalbanken meldte for knap to et halvt år siden ud, at 1000-kronesedlen og flere ældre seddelserier skulle udfases.

Sedlerne har allerede været ugyldige som betalingsmiddel i butikker siden sidste år. Nu nærmer den endelige frist sig også hos Nationalbanken.

Siden december 2024 har mere end 43.000 danskere afleveret gamle sedler på Nationalbankens indleveringssteder. Samtidig er der blevet indleveret over 200 millioner kroner.

Flere milliarder er stadig i omløb

I alt er der siden 2023 blevet afleveret gamle sedler for mere end 21 milliarder kroner.

Alligevel vurderes det, at flere milliarder kroner stadig ikke er blevet indleveret.

Derfor forventer Nationalbanken også ekstra travlhed helt frem mod den sidste frist, hvor mange danskere sandsynligvis vil forsøge at nå det i sidste øjeblik.

Ads by MGDK