Ondt i højre side af maven

Skrevet af webmaster

07/01/2019
Ondt i højre side af maven
Derfor har du ondt i højre side af maven.
Det kan være rigtig mange grunde til at du får ondt i din højre side af maven, og smerterne kan være meget diffuse. Se, hvad årsagen kan være her.

Dagens topnyheder

Smerter på din højre side kan både skyldes alvorlige tilstande og forbigående og ikke- truende tilstande.

Men det kan være rigtig svært at finde frem til årsagen og ofte må man gennem en lang række undersøgelser, der ved udelukkelsesmetoden finder frem til, hvad problemet er.

Derfor får du ondt i højre side af maven

Nogle af de hyppigste årsager er:

  • Luft i maven
  • Blæreproblemer
  • Galdesten
  • Blindtarmsbetændelse
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Tyktarmsproblemer
  • Brok i maven
  • Cyster på æggestokken

Smerter i højre side af maven er meget udbredt og kan ledsages af andre symptomer som det er vigtigt at tage i betragtning, når man forsøger at finde frem til diagnosen. Det kan for eksempel være:

  • Kvalme eller opkastning
  • Mistet appetit
  • Svimmelhed
  • Feber
  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Luft i maven

Luft i maven

Luft i maven kan være generende og det kan give ømhed, men det er ikke farligt i sig selv og kan let afhjælpes med kamillete, hvis der er tale om forstoppelse eller lidt fordøjelsesproblemer.

Men forekommer luft i maven i forbindelse med andre symptomer kan det være tegn på, at der er noget alvorligt galt – dog vil de andre symptomer være langt mere udtalte, og det at man har ondt i højre side af maven, skyldes ikke nødvendigvis selve luften.

Blæreproblemer

Infektion i blæren eller i andre dele af urinvejene kan gå i nyrerne. Derfor er det vigtigt få løst problemet hurtigt, hvis der opstår betændelse og ondt i højre side af maven. Smerten kan stråle ud i ryggen.  Der kan forekomme feber ved svære tilfælde.

Galdesten

Galdesten er en meget smertefuld omgang, og selvom man ofte får ondt i højre side af maven, kan smerterne være meget diffuse og bevæge sig rundt. De kan sidde på tværs af maven lige under ribbenene, venstre side af maven, i ryggen og i brystet.

Tilstanden kan være ledsaget af luft i maven, en fornemmelse af at mavesækken er meget fyldt, trang til afføring samt kvalme og opkastning.

Ved gentagende anfald kan man risikere at få galdeblæren fjernet, men i første omgang kan man forsøge at udbedre tilstanden ved drikke naturmidlet Resium og finde frem til, hvilke fødevarer, der evt. udløser problemet. Det er en gammel skrøne, at det er fedt, der forårsager anfaldene – en fedtfri kost kan gøre det langt værre. 

Sukker, kulsyreholdige drikke, hurtige kulhydrater og kaffe kan være blandt triggerne.

Det kan evt. også hjælpe at nøjes med at spise 1-2 gange om dagen og at spise aftensmåltidet så tidligt som muligt.

Er du overvægtig bør du søge at tabe dig, da overvægt øger risikoen for at få anfald.

Blindtarmsbetændelse

Blindtarmsbetændelse er blandt de mest almindelige årsager, og berøring af området resulterer i en meget skarp smerte. 

Symptomerne kan minde meget om dem ved galdesten og starte med mavesmerter, der evt. ledsages af kvalme, opkastning eller diarré.

Tilstanden kræver akut indlæggelse.

Betændelse i bugspytkirtlen

Bag mavesækken og foran rygsøjlen findes bugspytkirtlen, der har til opgave at danne enzymer til nedbrydning af føde i tarmen samt at producere insulin til regulering af blodsukkeret. 

Betændelse i bugspytkirtlen findes i to former. 

Den akutte betændelse går oftest i sig selv og efterlader kirtlen uskadt, men tilstanden kan være livstruende.  

Den kroniske betændelse betyder, at sygdommen enten går i stå, så symptomerne er uændrede i årevis, eller at sygdommen langsomt forværres, indtil bugspytkirtlen helt holder op med at fungere. 

Man kan prøve om man kan få gang i kroppens helingsproces med juice af grøntsager over en længere periode eller ved en kost bestående af grøntsager, nødder og suppe kogt på knogler.

Et højt alkohol- og cigaretforbrug kan være medvirkende årsag.

Tyktarmsproblemer

Når du har ondt i højre side af maven, kan det også skydes tyktarmen. Den øverste del af den sidder nemlig der. Sygdomme som colitis, irritabel tarm og Crohns kan forårsage smerter i området som følge af tarmbetændelse.

Men smerterne er sjældent det eneste symptom, og det er vigtigt at du her holder øje med afføringsmønstre samt om der er blod i afføringen.

Brok i maven

Brok kan også forårsage smerter i højre side samt kvalme og opkastning. Her vil en operation være nødvendig for at løse problemet.  

Cyster i æggestokkene

Cyster kan både findes på overfladen eller inde i selve æggestokken. Cyster kan være uskadelige, men de kan også være farlige og er de store eller går de i stykker kan det resultere i smerter.​

Læs også

Ondt i maven - Hvis du har ondt i maven, kan det skyldes mange ting. Det kan både være på grund af ting, du har spist, sygdom eller kroniske lidelser. Her følger en forklaring på, hvorfor du får ondt i maven.