Ondt i venstre ben

Skrevet af webmaster

10/09/2019
Ondt i venstre ben
Derfor har du smerter i venstre ben.
Der kan ligge et utal af årsager bag ondt i venstre ben. Her kan du se, hvordan du lettest finder frem til, hvad der kan være galt.

Dagens topnyheder

Smerter i benene kan være tegn på alvorlige problemer med helbredet, men det kan også dække over irriterende, men ubetydelige, hændelser.

Ondt i venstre ben

Den alvorligste grund til at man oplever at få ondt i venstre ben er ubetinget blodpropper.

En blodprop i benet kan sidde hvor som helst i benet, og kræver behandling, da det kan medføre varige skader. 

Der er to årsager til blodpropper i benet, og de afhænger af, hvilken type blodprop der er tale om.

Blodproppen kan sidde i:

  • Vener
  • pulsårer

Der er altså tale om to forskellige sygdomme, som hver har forskellige symptomer.

Blodprop i vener

Denne type er den mest almindelige, og årsagen er her ofte mangel på bevægelse eller nedsat bevægelse, hvilket resulterer i blodet ikke føres ordentligt rundt.

Det sker dog ikke, blot fordi du ligger i sengen i en uge, for der skal have været nedsat eller manglende bevægelse gennem længere tid.

Det kan dog også skyldes p-piller eller behandling med andre østrogen-præparater eller genetiske anlæg for defekter i forbindelse med størkning af blodet samt nogle kræftsygdomme.

Symptomer på blodprop i venerne i benet er:

  • Hævet ben
  • Smerter eller ømhed – det kan også blot være, at du føler at det spænder i benet.

Hævelsen kan være begrænset til det område, hvor blodproppen befinder sig for eksempel foden eller underbenet, men det kan også være hele benet der hæver.

Dog kan det ske, at der slet ikke opleves symptomer eller at der kun er ganske få, og man kan således have en forbigående blodprop uden at lægge mærke til det, men oplever man symptomer, skal man søge lægehjælp.

En blodprop kan nemlig, uanset om du får ondt i benet eller ej, rive sig løs og i værste tilfælde sætte sig lungerne.

Behandlingen består af blodfortyndende medicin, der også forebygger nye blodpropper, ligesom den forhindrer blodproppen i at vandre rundt i kroppen.

Behandlingen varer typisk mellem tre og seks måneder, medmindre der er tale om gentagende tilfælde. I så fald er det muligt, at der skal gives blodfortyndende medicin resten af livet.

For at undgå at få denne type blodpropper, skal du:

  • Undgå østrogenpræparater
  • Undgå længere tids inaktivitet – lav eksempelvis vippeøvelser med foden, hvis du er stillesiddende under længere tids transport som flyrejser, busture eller anden langdistance kørsel.
  • Brug støttestrømper – ved længere tids transport og evt. også i hverdagen, hvis du er i risikozonen.

Eftervirkningen af en blodprop i venen, kan være kronisk trombotisk syndrom.

Blodprop i pulsårer

Ved denne type blodprop er årsagen en helt anden. Her handler det stort set altid om åreforsnævring i benets pulsårer.

Symptomer på blodprop i pulsårer i benet er:

  • Smerter og følelsesløshed efter nogen tid
  • Benet føles koldt og bliver blegt eller hvidt

Denne type er livstruende, så ved disse symptomer skal man indlægges prompte, og her skal der ofte kirurgi til.

Følgevirkningerne af denne type blodprop kan I værste tilfælde betyde, at der er risiko for at miste benet eller at der opstår komplikationer efter operationen.

Risikoen for nye blodpropper nedsættes væsentligt ved fysisk aktivitet, hvorfor det er vigtigt at komme i gang med at træne. Det kan være en hvilken som helst form for motion, så du skal blot finde en aktivitet, som du har lyst til at gøre regelmæssigt.

Smerter i venstre ben – ikke alvorlige årsager

Disse årsager kan give ondt i venstre ben uden at der er tale om noget alvorligt, selvom de kan føles nok så irriterende eller hæmmende.

  • Fibersprængning
  • Knæskader
  • Hælsspore
  • Iskias
  • Myoser
  • Betændelse i sener 
  • Skinnebensbetændelse
  • Slidgigt
  • Leddegigt
  • Podagra

Fibersprængning, knæskader og hælsspore

Disse ses ofte i forbindelse med dykning af sport og motion. Ofte skal der blot ro og hvile til at få has på problemet, og det kan godt tage land tid ved hælspore.

Ved knæskader skal der også behandling til, og det ender ofte i operation uanset om skaden er opstået ved korsbånd, ledbånd eller menisk.

Betændelse, iskias og myoser

Når nerver kommer i klemme eller man spænder forkert, kan det genere benet. Ligeledes kan inflammation give ondt i venstre ben, og her skal man tale med sin læge om, hvad der er den bedste behandling.

Slidgigt og leddegigt

Der kan også være tale om skader der ikke stammer fra sport.

Er der tale om slidgigt i knæet kan det i langt de fleste tilfælde trænes væk med styrketræning – også selvom den er fremskreden, men det er en god idé at komme i gang så tidligt som overhovedet muligt, for at undgå at ende i operation.

Leddegigt er ikke det samme.

Læs også: Ondt i venstre side af lænden
Læs også: Ondt i venstre side af maven
Læs også: Ondt i venstre side af ryggen