18/09/2019
Paragraf 34
Paragraf 34 handler specielt om, at personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25, kan få en særlig støtte.

Dagens topnyheder

Der har været kritiske røster fremme om, at kommunerne ikke vejleder eller oplyser om  Aktivlovens § 34. Se om du har krav på denne hjælp,  og vær opmærksom på, at du kan have et retskrav til denne særlige støtte – og endda skattefrit med tilbagevirkende kraft.

Paragraf 34

Paragraf 34 er paragraf 34  i Aktivloven, som trådte i kraft i 1998 og bl.a. erstattede Bistandsloven og Lov om kommunal aktivering. 

Formålet med aktivloven er at forebygge, at personer, der oplever vanskelig-heder ved at fastholdelse et arbejde, får brug for hjælp til forsørgelse. Fra Bistandsloven til Aktivloven er der altså sket en politisk holdningsændring fra passiv mod aktiv forsørgelse.

Paragraf 34 kan bevillige en særlig støtte til folk med høje boligudgifter eller  stor forsørgerbyrde enten særskilt eller i forbindelse med udbetaling af inte-grationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

For at få denne særlige støtte er det en betingelse, at du har været ude for ændringer i dine forhold, som har bevirket, at du ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til din egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Inden der kan gives støtte, skal det desuden undersøges, hvorvidt der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. 

Følgende personer kan ikke få hjælp

1. Personer med skærpet rådighedskrav 

2. Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, men hvor begge ikke aktivt søger at opfylde kravet om at udnytte sine arbejdsmuligheder eller uddannelsesmuligheder

Se om du kan få særlig hjælp til din høje husleje

Når din boligstøtte er fratrukket, skal dine boligudgifter per måned overstige de grænsebeløb, som du finder herunder. Find dit kontanthjælpsloft her:

Tjek om du kan få særlig hælp til en høj husleje (Grænsebeløb for 2019)

- Ikke forsørger - 3.000 kr

- Forsørger med ét hjemmeboende barn - 4.300 kr

- Forsørger med ét udeboende barn - 4.400 kr

- Fradrag i grænsebeløbet per hjemmeboende barn – ud over det første barn - 800 kr

- Fradrag i grænsebeløbet per udeboende barn – ud over det første barn - 650 kr

- Indtægtsgrænse v. integrationsydelse - 13.233 kr

- Samlet indtægtsgrænse efter 3 måneder - 18.633 kr

Grænsebeløbet er det som du selv skal betale af boligudgifterne per måned. 

Du kan som udgangspunkt få særlig støtte med det beløb, som dine faktiske nettoboligudgifter overstiger grænsebeløbet, hvis ellers du opfylder andre krav; bl.a. at dine intægter ikke rammer kontanthjælpsloftet.

Tjek om du rammer kontanthjælpsloftet

Når du modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, får du et loft over, hvor meget du kan modtage i offentlige ydelser. Overstiger dine samlede ydelser, hvad du maksimalt har krav på, så vil din særlige støtte og boligstøtte blive reduceret. 

Kontanthjælpsloftet afhænger af, hvilken ydelsessats du er indplaceret på. 

Hvis det, som du evt. bliver bevilliget i særlig hjælp oven i dine andre ydelser, får dine samlede ydelser til at ramme kontanthjælpsloftet, så vil din hjælp blive reduceret ned til kontanthjælpsloftet.

Undtagelser fra kontanthjælpsloftet

I særlige tilfælde kan du beholde din boligstøtte og særlige støtte, selv om det overstiger kontanthjælpsloftet

Fx vil boligstøtte og særlig støtte ikke blive reduceret, såfremt:

- En person i husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede 

- En person i husstanden modtager boligstøtte efter reglerne for modtagere af døgnhjælp efter serviceloven

- En person i husstanden på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse er visiteret til og anvist en almen ældrebolig eller lignende boligtype

Sådan søger du om særlig hjælp efter paragraf 34

Du går ganske enkelt på borger.dk og søger om særlig hjælp. 

Du kan også  kontakte din kommune, hvis du har spørgsmål om din kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller din særlige støtte efter paragraf 34.

Hvis du har spørgsmål om, hvordan din boligstøtte er beregnet, eller hvor meget du bliver sat ned i boligstøtte eller særlig støtte, så kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70122060.