Forside Nyheder De sidste teltlejre for asylansøgere bliver tømt

De sidste teltlejre for asylansøgere bliver tømt

Kesi på Roskilde Festival

Lige nu læser andre

De sidste teltlejre, hvor der siden sidste år har boet asylansøgere, bliver nu tømt for beboere, oplyser Udlændingestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi behovet for indkvartering er mindsket, efterhånden som antallet af nytilkomne asylansøgere til Danmark er faldet drastisk.

I alt lukkes 4800 indkvarteringspladser. Det er dog kun de 2800, der lukkes permanent. 2000 pladser skal fortsat være i beredskab, meddeler Udlændingestyrelsen.

– Vi følger løbende udviklingen i indrejsetallene tæt, og vi mener, at det er det rigtige tidspunkt at reducere den samlede kapacitet væsentligt, siger styrelsens direktør, Tanja Franck, i pressemeddelelsen.

Læs også

– Erfaringerne viser, at udviklingen hurtigt kan ændre sig på asylområdet, og derfor holder vi et antal pladser klar i beredskab, som hurtigt kan tages i brug, hvis udviklingen skulle vende, tilføjer hun.

I sidste uge søgte 36 personer asyl i Danmark.

Det er det laveste ugentlige antal, som myndighederne har registreret, siden regeringen indførte midlertidig grænsekontrol 4. januar. Det er sjette uge i streg, at der bliver registreret under 100 asylansøgere.

Det samlede antal af asylansøgere i år har rundet 4700. Til sammenligning ankom der hele sidste år cirka 21.000 asylansøgere.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK