Der tegner sig et klart billede: Sådan har danskerne stemt i dag

Foto: Shutterstock.com

Der er fuld gang i optællingen af dagens stemmer, men allerede nu tegner der sig et klart billede af dagens resultat.

Danskere hele landet har været ved stemmeurnerne i dag. De danske borgere har nemlig skulle stemme om, hvorvidt man skal afskaffe det danske forsvarsforbehold.

Læs også

Tidligere minister i valg-bommert

Alle stemmer er endnu ikke talt op, men på trods af dette er der allerede nu begyndt at tegne sig et klart billede af, hvordan danskerne har valgt at stemme.

I skrivende stund er omtrent 37% af alle stemmer blevet talt op på landsplan.

Ud af disse stemmer, er der intet mindre end 65,5%, der har valgt at sætte et kryds ved feltet ud for 'Ja' på dagens stemmeseddel.

I alt er der fire valgkredse, der på nuværende tidspunkt er blevet talt op.

Det drejer sig om Herning Nord, hvor 66,7% har stemt for 'Ja', Vejen, hvor 61,8% har stemt 'Ja', Tønder, hvor 60,6% har stemt 'Ja' samt Aakirkeby, hvor 62,3% har stemt 'Ja'.

Derudover er der blevet udført en exitpoll af Epinion, som de har lavet på vegne af DR.

Denne prognose viser, at ca. 65% af vælgerne ønsker at afskaffe det danske forsvarsforbehold, mens blot 35% er af den opfattelse, at man bør beholde forbeholdet.

Denne exitpoll bygger på 2.812 telefoninterviews med 2.812 repræsentativt udvalgte danskere, hvoraf 2.141 har været villige til at svare Epinion på, hvad de har stemt.

Læs også

Borgerforslag nærmer sig Folketinget: Kræver mere barsel til disse forældre

Ifølge Epinion er dette med til at gøre, at deres exitpoll har en maksimal statistisk usikkerhed, der lyder på (+/-) 2.3 procentpoint.

 

Dagens Gossip