Kamille Isaksen
Donald Trumps kommentar går verden rundt.
Den sikkerhedspolitiske balance i Arktis har sjældent været mere skrøbelig, end den er nu.
Stormagternes interesser krydser hinanden, og Grønlands strategiske placering har igen gjort øen til et geopolitisk omdrejningspunkt.
Samtidig står NATO-samarbejdet over for et pres, der udfordrer både alliancens sammenhold og dens fremtidige rolle.
I den sammenhæng er det ikke nyt, at Donald Trump har luftet tanker om amerikansk kontrol over Grønland.
Både Danmarks statsminister Mette Frederiksen og en række internationale ledere har flere gange slået fast, at Grønland ikke er til salg, og samtidig mindet USA om, hvad det indebærer at være en del af NATO-fællesskabet.
Alligevel har den nuværende amerikanske præsident igen sat gang i bekymringerne.
Donald Trumps kommentar går verden rundt
I et interview med The New York Times bliver Donald Trump spurgt, hvad der vejer tungest for ham.
Er det ønsket om ejerskab over Grønland, eller er det bevarelsen af NATO-samarbejdet.
Et klart svar giver han ikke, men hans udtalelser efterlader ikke meget tvivl om alvoren.
Nemlig, at det potentielt kan blive et valg mellem Grønland og NATO.
Samtidig stiller han spørgsmålstegn ved hele den transatlantiske alliances værdi og antyder, at NATO i praksis er uden betydning uden USA som drivkraft.
En udmelding, der allerede har vakt uro blandt både allierede og sikkerhedspolitiske eksperter.
Trump lægger heller ikke skjul på, at ønsket om Grønland handler om mere end militær strategi og internationale aftaler. For ham er selve ejerskabet afgørende.
Han forklarer, at ejerskab giver en form for kontrol og styrke, som hverken lejeaftaler eller juridiske dokumenter kan erstatte.
Ifølge Trump er det psykologisk nødvendigt for succes, og noget han mener, man ikke fuldt ud kan sætte ord på.
Udmeldingen har genantændt frygten for, at Grønland kan blive et brændpunkt i en større konflikt mellem nationale interesser og internationale alliancer.
