Nicolai Haugsted
Hvis du vægter at få helligdagen tilbage efter næste folketingsvalg, så ved du nu hvilke partiledere der er for idéen.
Store bededag er igen blevet politisk varm kartoffel.
Under den første store tv-debat efter udskrivelsen af folketingsvalget 24. marts 2026 tegnede der sig pludselig et flertal for at genindføre fridagen.
Værterne bad partilederne markere, om de ønsker helligdagen tilbage. Næsten alle hænder røg i vejret. Kun statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Martin Lidegaard (R) undlod at stemme for.
Netop de fire partier stod bag beslutningen i 2023 om at afskaffe store bededag.
Fra spareøvelse til politisk fortrydelse
Begrundelsen dengang lød, at staten havde brug for ekstra midler til forsvaret. Afskaffelsen skulle give omkring tre milliarder kroner årligt i statskassen.
Siden har økonomien udviklet sig anderledes end forventet. Statens indtægter i både 2023 og 2024 oversteg prognoserne markant. Råderummet – det politikerne kalder det økonomiske spillerum – voksede.
Debatten torsdag afslørede, at flere partier nu mener, at beslutningen kunne have set anderledes ud med det nuværende overblik.
“Hvis vi havde vidst, at råderummene bare voksede, kunne det være, vi havde grebet det noget anderledes an,” sagde Lars Løkke Rasmussen under udsendelsen.
Statsministeren holder døren på klem
Mette Frederiksen afviste ikke, at helligdagen kan vende tilbage. Hun understregede dog, at finansieringen først skal afklares.
Fridagen blev fjernet fra kalenderen i både 2024 og 2025, og mange lønmodtagere har siden vænnet sig til en ekstra arbejdsdag i foråret.
Spørgsmålet om store bededag ser nu ud til at blive et konkret tema i valgkampen. Flere partier signalerer, at tiden kan være inde til at rulle beslutningen tilbage, hvis økonomien tillader det.
