Jacob Ellemann-Jensen ny formand for Venstre

Foto: Steen Brogaard

På et ekstraordinært landsmøde er Jacob Ellemann-Jensen blevet valgt som ny formand for Venstre.

Fra talerstolen lød der tak fra den nye formand: "Tusind tak for valget og for den tillid, som I viser mig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at leve op til det.

Formandsvalget sker efter en lang intern krig i Ventsre, som endte med Lars Løkke og Kristian Jensens afgang som henholdsvis formand og næstformand. Valget skete uden modkandidater og et enigt landsmøde bag den nye formand. Jacob Ellemann-Jensen addresserede landsmødet med en 35 minutter lang tale, hvor han blandt andet bekendtgjorde, at han var "dødtræt af fløjkrig."

"Jeg er dødtræt af fløjkrig, jeg er dødtræt af fløjkrigere. Og jeg er dødtræt af den kultur, der følger med.Det gælder i folketingsgruppen. Men det gælder også lokalt med foreninger på den ene side og på den anden side. Hvis det får lov at fortsætte, så vil vi ikke længere være et stort statsministerparti," lød det fra talerstolen "Lad mig gøre det krystalklart: Hvis jeg bliver formand for Venstre, vil jeg ikke bebrejde nogen fortidens loyalitet, hvis vi er enige om fremtidens loyalitet. Loyaliteten over for vores parti, over for landsmødet. Og overfor Venstres formand."

Nu mangler valget af Næstformand, hvor Ellen Thrane og Inger Støjberg udfordrer hinanden i en direkte duel om posten.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip