”Jeg slår hende ihjel!” tidligere DF'er afslører: Dødstrusler fra Messerschmidt fik mig til at forlade partiet

Foto: Polfoto

Et tidligere medlem af Dansk Folkeparti tager nu bladet fra munden og indrømmer, at hun meldte sig ud af partiet efter dødstrusler fra en rasende Morten Messerschmidt.

Da det nu tidligere EU-parlamentsmedlem, Anna Rosbach tilbage i 2011 pludselig meldte sig ud af Dansk Folkeparti, fik offentligheden ikke meget at vide om baggrunden for hendes exit.

Det sker dog nu, hvor Anna Rosbach har valgt at tage bladet for munden ved at forklare, at det var særdeles grove trusler fra Morten Messerschmidt, der fik hende til at tage afsked med partiet. Det skriver DR P4 København.

Truslerne faldt efter, at Anna Rosbach var blevet valgt ind i Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti i 2009, hvor hun blandt andet blev kollega med Morten Messerschmidt.

Samarbejdet mellem de to skulle dog have været dårligt fra begyndelsen, men det var en bestemt episode, der fik en bange Anna Rosbach til at smække med døren

- Det endte med et skænderi, hvor han styrtede ind på sit kontor og kylede med møblerne og råbte og skreg som en gal. Han sagde 'jeg slår hende ihjel', 'jeg slår hende ihjel'. Hans pressemand var bleg som et lig. Det fik mig til at melde mig ud, fortæller hun til P4 København.

Anna Rosbach har hidtil afvist at begrunde sit farvel til partiet, og kaldte i stedet årsagen for privat. Nu indrømmer hun dog, at det var de voldsomme trusler fra Messerschmidt, der var afgørende.

Umiddelbart efter Anna Rosbach udmelding i 2011, kaldte Morten Messerschmidt hende 'en forskruet pige' overfor BT.

Læs også

Anna Rosbach fortæller, at hun efterfølgende prøvede at appellere til ledelsen i Dansk Folkeparti, men der var ingen hjælp at hente, når modstanderen hed Morten Messerschmidt.

- Ikke når det er Morten Messerschmidt. Havde det være en hvilken som helt anden end ham, som alle så som en up coming prins, så havde der måske været en mulighed. Men nej, det var der ikke, forklarer hun.

Morten Messerschmidt har siden afvist alle anklagen om vold via sin presserådgiver Kristian Olesen. Det indrømmes dog, at Rosbach og Messerschmidt var uenige om det meste.

Imens skriver Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup til P4 København, at han ikke kendte til samarbejdsforholdet mellem Anna Rosbach og Morten Messerschmidt.

Efter sit farvel til Dansk Folkeparti skiftede Anna Rosbach også politisk gruppe i Europa-Parlamentet fra gruppen Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) til gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR).

I maj 2014 meldte hun sig ind i Miljøpartiet Fokus.

 

Dagens Gossip