Forside Politik Ny opsigtsvækkende melding: Kan ende med at vi skal stemme...

Ny opsigtsvækkende melding: Kan ende med at vi skal stemme igen

valg,stemmeseddel,politik
Shutterstock

Det politiske puslespil kan ende med en overraskende drejning.

Lige nu læser andre

Det danske valgresultat har kastet landet ud i en politisk situation, som selv erfarne analytikere har svært ved at gennemskue.

Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup er situationen så fastlåst, at et nyt valg allerede bliver nævnt som en mulighed.

“Jeg siger ikke, at det sker. Jeg siger bare, at der er folk, der begynder at tale om, at det kan gå så meget i hårdknude, at vi skal stemme igen,” siger han.

Et resultat uden klar retning

Med 84 mandater til rød blok, 77 til blå og 14 til Moderaterne er magten reelt placeret hos Lars Løkke Rasmussen.

Problemet er blot, at vejen til en regering er spækket med politiske benspænd.

Læs også

Flere partier har nemlig under valgkampen trukket klare grænser for, hvem de vil samarbejde med. Det gør ifølge Qvortrup situationen usædvanligt kompliceret.

Det skriver BT.

Røde linjer spænder ben

Venstre har afvist at gå i regering med Socialdemokratiet, mens SF ikke ønsker samarbejde med flere borgerlige partier.

Samtidig har Dansk Folkeparti gjort det klart, at de ikke vil støtte Lars Løkke Rasmussen.

Kombinationen af disse udmeldinger gør det svært at få et flertal til at hænge sammen uden, at nogen ændrer position.

Læs også

Kan trække ud

Nu venter den såkaldte kongerunde, hvor en politiker skal forsøge at samle et flertal. Ifølge Qvortrup kan den proces blive langstrakt.

“Der kan godt gå rigtig lang tid, inden vi får en statsminister – som formentlig bliver Mette Frederiksen, men det ligger bestemt ikke på den flade, at hun kan danne en regering,” siger han.

Risiko for politisk dødvande

Selv hvis det lykkes at danne en regering, vurderer Qvortrup, at den vil blive skrøbelig.

Dermed står Danmark i en situation, hvor både langvarige forhandlinger og i yderste konsekvens et nyt valg er på bordet noget, der sjældent er set i dansk politik.

Ads by MGDK