Officielt: Stram Kurs er godkendt til Folketingsvalg - Se hvilket partibogstav Rasmus Paludan har valgt

Skrevet af Henrik R

07/05/2019
Stram Kurs er blevet godkendt til at stille op i Folketingsvalget 2019, og dermed kommer der et nyt bogstav på stemmesedlerne.

Dagens topnyheder

Det var nok de færreste, der havde set det komme, hvis vi skruer tiden et par måneder tilbage. Dengang var det ikke mange vælgererklæringer, som partiet Stram Kurs havde sikret sig, og dermed var udsigterne til at nå i mål inden Folketingsvalget lange.

I løbet af april væltede det dog ind med vælgererklæringer til Rasmus Paludans parti, faktisk så mange, at han kunne søge om at blive godkendt til det kommende Folketingsvalg. Det gjorde Rasmus Paludan naturligvis, da han selv har en drøm om at blive landets statsminister.

I går blev det så officielt, at Stram Kurs er blevet godkendt til at opstille til det kommende valg, der senest finder sted den 17. juni. Det betyder altså, at vi om lidt over en måned har mulighed for at sætte kryds ved Stram Kurs-politikerne på stemmesedlerne.

Det er bedre end de andre bogstaver

Når danskerne skal til stemmeboksene i næste måned, så vil der være et nyt bogstav på listen. Det bogstav er ikke 100 % sikkert endnu, men det skulle efter alt at dømme blive bogstavet P.

P er nemlig det bogstav, som Rasmus Paludan selv har foreslået, og så er det samtidig det bogstav, som de brugte under valgkampen i 2017.

“Men du har selvfølgelig ret i, at det jo er forbogstavet i min efternavn, men det var nu ikke derfor, jeg valgte det. Det var mere fordi, at jeg synes, at 'P' er bedre end de andre bogstaver i alfabetet, og det faktum at 'P' ligger til højre for 'O'. Desuden stillede vi op med 'P' under valgkampen i 2017, så vi kan genbruge vores valgplakater fra dengang, lyder det fra partiformanden,” fortæller Rasmus Paludan til EB.dk.

TV2 fik foretaget en meningsmåling af Megafon, og her viste det sig, at Stram Kurs stod til at få 2.7 % af stemmerne. Er der hold i det til folketingsvalget, så vil Stram Kurs altså komme i Folketinget.