Mette Frederiksen reagerer på dødsfald

Skrevet af Nicolai Busekist

22/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmarks statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen har udsendt en pressemeddelelse, hvori hun mindes sin tidligere partifælle.

Dagens topnyheder

Lørdag gik tidligere politiet Ritt Bjerregaard bort i en alder af 81 år. Det har nu fået Mette Frederiksen til at udsende en pressemeddelelse via Socialdemokratiet, hvori hun mindes Bjerregaard.

"Ritt Bjerregaard var en af sin generations største politikere. Hun elskede at udfordre og at blive udfordret. Som politiker satte hun tydelige aftryk på udviklingen af det moderne Danmark," lyder det fra hende i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Bjerregaard blev for første gang valgt for Socialdemokratiet, da hun tilbage i 1970 blev valgt ind i Odense Byråd. Allerede året efter blev hun også medlem af Folketinget, hvilket hun var i sammenlagt 28 år.

"Som menneske har hun inspireret og rørt utallige i hendes egen og senere generationer. Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet," udtaler Frederiksen også i pressemeddelelsen.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at Socialdemokratiet skylder Bjerregaard en stor tak for den indsats, hun har gjort for partiet i de mange år, hvor hun var medlem.

I løbet af sin karriere som politiker, nåede hun forbi en lang række hverv. Blandt andet nåede hun at have posten som både undervisnings-, social -og fødevareminister.

Derudover havde hun i en periode også rollen som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, ligesom hun også har været både EU-miljøkommissær samt overborgmester i København.

Mette Frederiksen giver også udtryk for i pressemeddelelsen, at Bjerregaard spillede en stor rolle i at gøre op med den mandsdominerede kultur i dansk politik, og at hun 'gennemborede glasloftet'.

"Som politiker satte hun tydelige aftryk på udviklingen af det moderne Danmark. Som menneske har hun inspireret og rørt utallige i hendes egen og senere generationer. Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet," lyder det.

Til slut giver hun også udtryk for, at hun kommer til at savne Bjerregaard og hendes 'skarpe tunge'.

"Jeg vil savne Ritt Bjerregaards vid, hendes skarpe tunge og hendes sociale indignation. Æret være hendes minde," runder hun af.