Mikkel Petersen
Flere partier peger på højere afgifter og nye skatter. Nye beregninger viser, hvad det kan betyde for din økonomi.
Der er lagt op til markante skattestigninger fra rød blok, hvis man skal tro en ny opgørelse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS.
Her peges der på, at Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten samlet har fremlagt forslag, der kan øge skatter og afgifter med omkring 70 milliarder kroner.
Milliardregning i nye forslag
Ifølge CEPOS’ gennemgang af partiernes udspil løber de samlede skattestigninger op i et betydeligt beløb med det, der betegnes som “umiddelbar virkning”.
Det dækker over den direkte økonomiske effekt for borgerne, før man tager højde for ændret adfærd og afledte effekter.
Seniorøkonom Niklas Praefke vurderer, at retningen er tydelig.
Ifølge ham peger de tre partiers forslag samlet set på højere skatter, som vil kunne mærkes i danskernes privatøkonomi.
Det skriver BT.
Fordelt på flere partier
Opgørelsen viser, at Socialdemokratiet står bag forslag svarende til over 16 milliarder kroner, blandt andet gennem ændringer i pensionsbeskatning, formueskat og bevarelse af chokoladeafgiften.
SF’s forslag løber ifølge opgørelsen op i omkring 30 milliarder kroner, mens Enhedslisten ligger højere med forslag, der samlet set når op omkring 60 milliarder kroner.
CEPOS har i sin beregning forsøgt at tage højde for overlap mellem partiernes forslag, så de samme initiativer ikke tælles dobbelt.
Nuancer i regnestykket
Samtidig fremgår det, at der også findes elementer af skattelettelser i nogle af forslagene. Socialdemokratiet har blandt andet peget på en mindre lettelse i ejendomsværdiskatten samt en pulje til iværksætteri.
Enhedslisten har desuden foreslået et højere personfradrag for lavere indkomster, selv om det forslag ikke har opbakning fra SF.
Ifølge CEPOS ændrer disse elementer dog ikke det overordnede billede af, at der samlet set er tale om markante skattestigninger.
Kritik og forbehold
Økonomen bag opgørelsen advarer om, at yderligere skattestigninger kan få konsekvenser for både vækst og velstand, særligt i en tid præget af økonomisk usikkerhed.
Samtidig understreges det, at opgørelsen tager udgangspunkt i partiernes egne udmeldinger og beregninger, og at det faktiske provenu i praksis kan afvige.
Dermed tegner analysen et billede af en økonomisk kurs, der allerede nu skaber debat i valgkampen om, hvor højt skattetrykket i Danmark bør være fremover.
