Så meget kan en pakke cigaretter snart komme til at koste

Det er i forvejen dyrt at være ryger, men det bliver endnu dyrere, hvis det står til Dansk Folkeparti. Partiet foreslog nemlig, at cigaretpriserne hæves over de næste fire år, da de deltog i forhandlingerne til en ny sundhedsreform.

I går gik politikerne i folketinget på Christiansborg ind til forhandlingerne om en ny sundhedsreform, og en af de ting der blandt andet var på programmet, det var prisen på cigaretter. Dansk Folkeparti gik nemlig ind til forhandlingerne med den plan, at priserne på cigaretter skal stige i de kommende år.

Tanken er dog ikke, at det nye høje prisstempel kommer på fra dag 1, men at man i stedet hæver priserne på cigaretter i løbet af de næste fire år, indtil de har den pris, som Dansk Folkeparti gerne vil have.

”Hvis vi hæver cigaretafgifterne - selv med en moderat stigning - så vil det faktisk betyde, at vi kan hente mellem én og halvanden milliard kroner ekstra fra rygerne frem mod 2025. Dem kan vi så bruge på at forstærke vores sundhedsvæsen,” fortæller partiets formand, Kristian Thulesen Dahl ifølge DR.

Kan koste rygere 3.000 kroner ekstra

Forslaget fra Danske Folkeparti er, at man i det første år lader prisen stige med to kroner, og sådan fortsætter det hvert år i de kommende fire år. Til sidst vil prisen på cigaretter altså være steget med otte kroner, hvilket svarer til en merpris på 3.000 kroner, hvis en ryger i gennemsnit ryger en pakke cigaretter om dagen.

Venstre har endnu ikke taget stilling til, om de vil hæve priserne på cigaretter, men Kristian Thulesen Dahl regner bestemt med, at regeringen vil se positivt på forslaget.

”Jeg forventer, at regeringen vil se positivt på det. Venstre har de seneste dage været ude og sige, at de er parat til, at cigaretpriserne skal stige. De har ikke været meget konkrete om det, men det kan de jo blive nu,” lyder det fra formanden.

De fleste partier er enige i, at priserne på cigaretter bør stige, de er dog ikke enige i, hvad prisen bør før. Det eneste parti der indtil videre har afvist, at man bør lade priserne på cigaretter stige, er Liberal Alliance.

Læs også

Vanvittig trend: Folk får fjernet det inderste af deres øre i ny modetrend

 

Top partnere


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip