Nicolai Haugsted
Kina blander sig i debatten om Grønland.
Diplomatiske gnidninger på tværs af verdenskortet har nu nået de arktiske egne, efter at det kinesiske udenrigsministerium har valgt at markere sig i debatten om kontrollen med de nordlige territorier.
Udmeldingen kommer som et direkte modsvar til de nylige amerikanske krav på området, som fra Washingtons side begrundes med hensynet til national sikkerhed.
Præsident Donald Trump har gentagne gange understreget nødvendigheden af at kontrollere de strategiske ismasser, men fra øst lyder der nu en skarp opfordring til at respektere de internationale spilleregler og FN’s charter.
Arktis tilhører verdenssamfundet
Beijing lægger vægt på, at de polære områder har en betydning, der rækker langt ud over de enkelte nationers grænser. Udenrigsministeriet i Kina pointerer, at stormagter ikke bør benytte andre lande som et bekvemt påskud for at fremme deres egne snævre interesser. Retorikken fra den kinesiske hovedstad peger på, at forholdet mellem stater skal håndteres med respekt for suverænitet, hvilket står i skarp kontrast til den mere offensive amerikanske tilgang til territorierne i Nordatlanten.
Det skriver B.T.
Midt i de storpolitiske udtalelser om sikkerhed og territorier rejser der sig dog også kritiske røster mod Kinas egen position på verdensscenen. James Robinson, tidligere Nobelprismodtager i økonomi, sår i et interview med norske Dagbladet tvivl om holdbarheden af den kinesiske økonomiske model. Han vurderer, at den voldsomme vækst, verden har været vidne til, hviler på et usikkert fundament af lånte fjer og manglende innovation.
”Det meste af Kinas økonomiske vækst er sket ved at låne eller stjæle teknologier i resten af verden. Kina har opfundet meget lidt,” konstaterer James Robinson over for Dagbladet.
Diktaturets nåde begrænser væksten
Økonomisk succes kræver ifølge Nobelvinderen mere end blot massive investeringer og kopiering af udenlandske opfindelser. Han peger på behovet for såkaldte inkluderende økonomiske institutioner, hvis man vil skabe en virkelig innovativ og langtidsholdbar økonomi.
Lignende rammer harmonerer dårligt med en statsform, hvor magten er centraliseret omkring en enkelt leder.
”For at bygge en virkelig succesfuld og innovativ økonomi, må man have det, vi kalder for ‘inkluderende økonomiske institutioner’. Det vil ikke ske i en stat, hvor alt sker på diktatorens nåde,” forklarer Robinson.
