Redegørelse

Skrevet af KC

30/10/2019
Redegørelse
Sådan laver du en redegørelse.
Sådan laver du en redegørelse, der overholder alle kunstens regler. Se, hvordan skal gøre.

Mest læste i dag

Ved udarbejdelse af projekter, skal du i løbet af projektet komme med en redegørelse. Det kan være en smule svært, fordi du skal sørge for at den er så nøgtern som muligt, men her kan du læse, hvordan får lavet en god en af slagsen.

Redegørelse

En redegørelse betyder, at du skal sammenfatte, hvad det er for holdninger, der gemmer sig i teksten og ikke mindst vise, hvad der er de centrale dele af teksten.

Det er meget vigtigt, at du ikke kommer til at blande redegørelse sammen med en anden disciplin som du ofte også skal komme med, nemlig vurdering. 

Du skal ikke tage stilling til, hvad du mener her, men så at sige referere tekstens indhold, som det er.

Det er ikke det samme som referat eller et resume, for ved et referat strækker sig fra star til slut med den eksakte gengivelse af teksten, og et resume er blot en kort udgave af det.

Det der gør forskellen her, er at du ser teksten ovenfra og sammenfatter indholdet ved hjælp af dine ord, og at du ikke følger teksten i en bestemt rækkefølge, fordi det netop handler om, hvad der er de vigtigste pointer i teksten, og det ligger sjældent som på en lige linje.

Derefter kan man senere give en vurdering, hvis man bliver bedt om det, men det er vigtigt, at der er en skarp adskillelse mellem de to.

Formålet med redegørelsen

Hvad man skal med en redegørelse besvares bedst ved se på formålet med den.

En redegørelse skal:

  • Informere.

  • Overskueliggøre for læseren, hvad der er det væsentligste i teksten.

  • Give læseren er overblik over teksten.

  • Formidle andres synspunkter.

Den lille liste her viser meget tydeligt, hvordan du kan sikre dig, at du overholder reglerne for, hvad du må i en redegørelse. Brug den gerne som tjekliste, hvis du er i tvivl, og spørg om de enkelte passager lever op til de fire punkter. 

Værd at vide inden du begynder at skrive

Inden du kaster dig ud i at lave din redegørelse, skal dit forarbejde være på plads.

Det vil sige, at du skal:

  • Læse teksten grundigt og gerne flere gange. 

  • Sørge for at kigge på teksten med forskellige øjne hver gang du læser den igennem.
    Det vil sige, at du for eksempel første gang læser den igennem for forståelsesproblemer.
    Anden gang kigger du efter synspunkter og tredje gang efter citater.

  • Sørge for, at du forstår den korrekt. (er der noget du ikke forstår, skal du slå det op, så du kender teksten og indholdet helt ind til benet.)

  • Vide, hvilke genrekrav der er.

  • Tage noter undervejs.

    Skriv op, hvem der siger, hvad og beskriv synspunkterne der optræder i teksten med dine egne ord. Lav evt. en kolonne eller separat side til hver af de ting du skal kigge efter, så du dels ikke får blandet noget sammen og dels sikre at du får det hele med.

    Det kan for eksempel være let at glemme at få en ting som tekstens virkemidler som billedsprog, værdiladede ord, humor eller anekdoter med, hvis man er meget opslugt af alle de andre tekniske ting der også er i redegørelsen.

Sådan skriver du en redegørelse

Skal du for eksempel skrive en redegørelse i dansk, skal du følge disse regler:

Præsenter teksten:

  • Hvornår stammer fra teksten fra?
  • I hvilket medie har den været bragt?
  • Hvad er det hovedemnet i teksten?
  • Hvem er forfatteren?

Når du skriver redegørende, skal du udvælge de vigtigste ting omkring emnet eller fra teksten. Da det handler om at skabe overblik hos din læser, skal du afgøre, hvad der er væsentligt at have med her, og hvad der knap så vigtigt.

Du skal så at sige have et helikopter-perspektiv, hvor det ser det hele lidt fra oven og kun sammenfatter de vigtigste pointer.

Du skal skrive redegørelsen i dit eget sprog, så lad være med at forsøge at efterligne det sprog, der er i teksten.  Og skab endelig distance med sætninger som:

Ifølge skribenten…

Tekstens vigtigste problemstilling er…

Det fremgår af teksten, at…

Forfatteren konkluderer at…

Gør meget gerne brug af udvalgte citater i teksten, der kan bruges til at underbygge din redegørelse.

  • Se på, hvordan de enkelte citater underbygger redegørelse og udvælg kun de væsentligste. 
  • Indled med citaterne og vent med at kommentere til bagefter.

Vær fokuseret omkring teksten og forhold dig neutralt. Hold dig tæt på teksten eller emnet og undgå at trække andre og uvedkommende ting ind i det.