Busrejser går aldrig af mode

Skrevet af PA

09/05/2017

Dagens topnyheder

At rejse er at leve” – lånt af eventyreren H.C. Andersen, og et ordsprog man umiddelbart er stødt på af flere omgange. Dermed ikke mindre korrekt.  Tværtimod skaber rejser minder for livet, som man til enhver tid kan hive frem fra gemmerne og mindes med glæde og længslen efter nye. Særligt busrejser kan være med til at skabe oplevelser ud over det sædvanlige, og det er der en ganske enkel forklaring på.

Ifølge Erik Aalbæk Pedersen, indehaver af Panter Rejser i Vejle, er der en stigende interesse for grupperejser med bus. Rejserne er unikke, fordi de giver rige muligheder for socialt samvær, indhold og flotte omgivelser.

”Mange vælger rundrejser og rejser med bus, fordi der er oplevelser sammen med andre i et fællesskab,” siger Erik Aalbæk Pedersen.  Busrejserne samler alle aldre, par eller de som rejser alene, allerede eksisterende venner og nye bekendtskaber stiftes - et sted, hvor de gode historier blomstrer.

 

Oplevelser der skal deles

 

Minder kan man altid samle på, og rejsen i bus er et godt sted at starte. Der er god underholdning i form af løs snak mellem de rejsende og tid til fordybelse i landskabet, som passerer udenfor vinduet. Busrejser gør det muligt for alle at deltage ligeligt, og alle kan få lov til at slappe helt af. En rejse skal give overskud, og derfor er det attraktivt at kunne læne sig tilbage i sædet, nyde at ferien er startet og glæde sig til alle de nye kulturelle indtryk, som venter en forude i samvær med andre.

”Bussen er det sted vores gæster oplever, at de kommer hinanden ved. Det er mens bussen triller af sted, at de taler med sidemanden om det de oplever. Indtryk og oplevelser deles undervejs,” mener Erik Aalbæk Pedersen.

 

Gæsterne kan undervejs på rejsen begive sig ud på egne eventyr eller sammen med andre gæster fra bussen. Om ikke andet, så mødes de rejsenede altid i bussen efterfølgende til stor begejstring for alle. Busrejserne er selskabsrejser, hvor samvær og sammenhold er vigtige, men rejserne er også trygge og velplanlagte. Så snart at du har sat dig i sædet vil ferien og oplevelserne starte, og de slutter først, når du atter er hjemvendt og træder ud af bussen.