Eksotisk skiferie: Fem skisportssteder du ikke kender (og ikke kan udtale)

Skrevet af webmaster

07/02/2017
Overvejer du en skiferie men er træt af de sædvanlige pister? Så får du her fem skisportsteder, som er udenfor radaren, men hvor du både får en på opleveren og for et mindre budget.

Dagens topnyheder

Hver vinter strømmer tusindvis af danskere og nordeuropæere til de klassiske skisportssteder i Frankrig, Østrig og Schweiz. De er eftertragtede af alle de rigtige grunde: Bjergrige, varierede omgivelser og højt serviceniveau med et bredt udvalg af hoteller. Men du har sikkert været der før, og prisen bliver ikke under 10.000 kr. for en uge. Så ingen grund til at tage et hurtigt lån fra Santander eller Ikano Bank, når du f.eks. kan stå på fantastiske løjper til det halve med følgende forslag. 

Vi har samlet fem destinationer, som i de fleste tilfælde er svære at udtale, men som tilbyder masser af udfordringer, selvom de endnu ikke er særligt kendte. Og for dig betyder det, at du stadig kan komme afsted til en pris, som er langt lavere end den, du finder i Alperne.

Bakuriani, Georgien

Hvis du er vant til at sidde 19 timer i bus til Val Thorens, kan du istedet flyve 6 timer til Georgien. På grænselandet mellem Asien og Europa ligger den tidligere sovjetrepublik, som har nogle af de mest imponerende bjerge i hele Kaukasus. Og her ligger Bakuriani, et af landets mest populære skisportsdestinationer. Det betyder dog ikke, at stedet er overrendt. Typisk tæller turisterne lokale georgiere, azerbaijanere og armenere, der tager skiferie i deres eget nabolag. Med det højeste bjerg på 2.200 meter og gode forbindelser fra hovedstaden, Tbilisi, har du de bedste rammer til en skiferie i andre omgivelser end dem, som du typisk er vant til. Du kan flyve til Tbilisi via Riga med airBaltic. En returbillet koster ikke mere end 2.000 kroner. 

Brezovica, Kosovo

Typisk bliver Europas yngste land forbundet med konflikt og krig, men Kosovo rummer langt mere end det. Landet, som er på størrelse med på Fyn og har direkte fly til hovedstaden Pristina fra København, har gode muligheder for skisport og snowboarding. Landet satser stærkt på turisme, og en lokal erhvervsdrivende i Brezovica har satset stort på at gøre det til et populært skisportssted for hele Europa. 

Du kan også vælge at flyve til Skopje, hovedstaden i Makedonien, og køre halvanden time til Brezovica. Til Skopje er der direkte fly fra København med Wizz Air, og du er fremme i Skopje på to timer. 

Jahorina, Bosnien-Hercegovina

Som Kosovo blev Bosnien-Hercegovina central for konflikterne i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne. Derfor er det heler ikke unormalt, at de fleste danskere forbinder Bosnien og Sarajevo med FN, krig og uroligheder. Men som med Kosovo forsøger Bosnien-Hercegovina at få sin post-krigs økonomi i omdrejninger igen, hvor turisme er blevet en hel central faktor. Landet er enormt bjergrigt og varieret, og sammenlagt er der over 20 skisportssteder fordelt udover hele landet. Vi anbefaler Jahorina, som ligger en halv time fra Sarajevo og har sammenlagt 40 km. Løjper. Her er smukt.

Rigmænd fra Golfen er senest begyndt at skyde store summer af kapital i landet, og inden for de næste par år kan du forvente, at landets skisportssteder bliver endnu mere udviklede og omfattende end dem, der er i dag. Du kan flyve med en enkelt mellemlanding til Sarajevo, hovedstaden, via de fleste europæiske lufthavne, og ellers kan du tage flyve direkte med Air Serbia til Beograd og tage lejebilen til Bosnien-Hercegovina. 

Mzaar Kfardebian, Libanon

Mellemøsten og sne er ikke de typiske associationer, man får, når snakken falder på Libanon. Det lille, og stærkt varierede land, har nogle af de bedste skisportssteder i hele Mellemøsten, og landets størrelse gør det let og bekvemt at komme rundt. Mest populært er Mzaar Kfardebian, 50 kilometer øst for hovedstaden Beirut, hvor lokale libanesere og besøgende fra Golfstaterne tager på vinterferie. Stedet er bredt respekteret for sine gode pister, og enkelte europæere tager allerede afsted. Men der er endnu plads til det store gennembrud. Du kan flyve direkte til Beirut med Middle East Airlines fra København, og ellers har de store, europæiske flyselskaber ruter med en enkelt mellemlanding. Flybilletter kan findes til 1.500-2.000 kr., hvis du er tidligt ude.