Gøteborg fik guld – endda grønt guld!

Skrevet af webmaster

11/10/2018
Klimaforandringer, plastic i havene og for store mængder udledning af CO2. Vi er efterhånden på forkant med de mange uhyggelige konsekvenser, som menneskets tilstedeværelse giver.

Dagens topnyheder

Men nogle byer gør faktisk en stor indsats for at modarbejde ovenstående. Gøteborg tog forleden førstepladsen i den bæredygtighedsmåling, som det globale bæredygtighedsbarometer Global Destination Sustainability Index 2018 foretager hvert år. 

Gøteborg vandt over byer som Washington og St. Petersburg – og mange andre. For tredje år i træk er Gøteborg i følge Global Destination Sustainability Index 2018 endt helt i toppen, når det kommer sig til en bys bæredygtighed. Det blev afsløret forleden. Undersøgelsen baserer sig på en international rangordning af bæredygtighedsarbejde udført blandt 50 af verdens byer.

"Vi er utroligt stolte over denne pris. At Gøteborg lykkes med at fastholde topplaceringen for tredje år i træk er en præstation, der viser, at byen og turistindustrien tager bæredygtighedsindsatsen alvorligt og udfordrer andre byer til at gøre det samme”, siger Camilla Nyman, administrerende direktør i Göteborg & Co.

Rangordningen i bæredygtighed blev introduceret i 2016, og i år var interessen for at deltage større end nogensinde. 50 byer og destinationer deltog, og steder som Washington, Bangkok, St. Petersburg og Monaco var nye deltagere. 

Med en score på 94 point ud af 100 mulige drønede Gøteborg i følge Global Destination Sustainability Index (GDSI) ind i toppen af listen over ’byer til møder og arrangementer’. Gøteborg opnåede sidste år 92 point og tog også dengang førstepladsen. 

GDSI blev lanceret af MCI-Group i fællesskab med den internationale organisation ICCA. Onsdag den 14. november modtog Annika Hallman, direktør for Gothenburg Convention Bureau, prisen på vegne af hele Gøteborg, dette på ICCA's årlige verdenskongres i Dubai.

"Selvfølgelig er vores mål at ende helt øverst i toppen - men på den lange bane er det vigtigere for os, at flere byer begynder at arbejde aktivt på bæredygtighedsproblemer og lære af hinanden. Det var også grunden til, at GDSI oprindeligt blev etableret", fortæller Annika Hallman, direktør for Gothenburg Convention Bureau. 

"Jeg er begejstret over at se, at præstationsniveauet på GDS-indekset forbedres år for år (+ 6% i 2018). Dette er et yderst godt tegn på, at destinationer tackler bæredygtighedsudfordringerne i vores branche, og at GDS-indekset driver og leverer målbare resultater", siger Mélanie Delaplanche, GDS-Index Project Director.

Alle bæredygtighedselementer måles: det miljømæssige aspekt, det sociale og det økonomiske. Men for at få en placering højst oppe er det ikke tilstrækkeligt blot at involvere turismen i Gøteborg med faciliteter og hoteller; byen skal som helhed være involveret i bæredygtighedsinitiativer.

Byerne, der deltager, vurderes ud fra omkring 30 kriterier: f.eks. hvor effektivt byen genbruger og bortskaffer affald, miljøcertificering af hoteller og restauranter, emissioner af drivhusgasser, tilgængelighed, trafikforhold, udlejningscykelsystemer og om både offentlige og private interessenter har bæredygtighedsstrategier på plads.