Når vi rejser med jobbet, koster hotellet en bondegård

Skrevet af webmaster

12/06/2019
Måske er det også sådan på den private ferierejse. At det er hotellet, der optager den største del af det samlede rejsebudget.

Mest læste i dag

Sponsoreret artikel

Hvad gælder business-rejser, er hotelopholdet den næst dyreste udgiftspost. Erhvervsrejsebureau BCD Travel har netop oprettet ny hoteldivision for at komme problemet til livs.

De forhandlede hotelpriser er ikke altid ’billige’ nok. For der sidder også dygtige forhandlere hos hotellerne, der kører forskellige kampagner og forskellige pristilbud alt efter sæson og efterspørgsel, og hvem kan gennemskue det? Kun de få. Og så er der medarbejderne hos virksomhederne, der rejser. De ønsker måske ikke altid at efterleve de regler, der er på hotelområdet, for hvem vil ikke gerne bo lidt bedre end det rejsepolitikken tillader.

"Vores nye hoteldivision vil forandre markedet og skabe nye fordele for skandinaviske virksomheder. Det er tid til at se ud over forhandlede hotelpriser og fokusere på andre strategier til udgiftsstyring, og det er nødvendigt at fremme efterlevelsen af hotelprogrammer, opbygge forbrugertillid og påvirke købsbeslutninger," siger Thomas Ådén, Vice President Nordics i BCD Travel.

Når en virksomheds rejseprogram evalueres, er det i høj grad hotelbookinger og prisniveau, der er under lup, og tilfredsheden er sikkert heller ikke altid i top internt.

Den nye hoteldivision i BCD Travel, som har fået navnet Stay by BCD Travel, vil levere betydelige fordele på hoteldelen til BCD's nuværende og fremtidige kunder ved at gøre det nemmere for dem at finde de bedste hotelløsninger inden for erhvervsrejser og samtidig sikre de vigtige besparelser.

"Hoteller er det vigtigste konkurrenceparameter for kunderne," siger Mike Janssen, BCD Travel. "De repræsenterer den andenstørste udgiftskategori inden for rejser og er i stigende grad den målestok, som rejseprogrammers succes eller fiasko måles på, både når det kommer til besparelser og tilfredshed. Vores innovative, datadrevne hoteltilgang vil hjælpe Travel Managers og indkøbsansvarlige med at skabe gode resultater."

Medarbejderne skal efterleve hotelprogrammerne. Det gør de sikkert også i højere grad, hvis de finder, at hotellerne er de bedste, og er ’købt’ til de bedste priser på markedet.

"Gode hotelprogrammer er intet værd, hvis medarbejderne ikke tager dem til sig," siger April Bridgeman, BCD Travel. "Når man fokuserer på at få medarbejderne til at efterleve hotelprogrammet og investerer i strategier til udgiftsstyring, der går ud over sourcing, opnår man markant bedre resultater end med traditionelle tilgange. Det er nødvendigt nu at benytte fremgangsmåder, der er mere værdiforøgende."