At forstå og udnytte de retoriske virkemidler er nemlig fortsat en magtfaktor. Og du har sikkert selv brugt dem uden at være klar over det, så se om du kan genkende noget.

Selvom du måske ikke kender selve ordet ”retoriske virkemidler”, har du helt sikkert hørt begrebet anvendt hos alt fra politikere og talere til almindelige samtaler i hverdagen.

Og du har måske endda brugt dem selv enten bevidst eller ubevidst.

Retoriske virkemidler

Retoriske virkemidler er nemlig en fællesbetegnelse for de typer af sproglige virkemidler og kneb, der anvendes, når du som afsender forsøger at overbevise din modtager (eller modstander), om at den måde du anskuer verden på, eller at den holdning du har, er den rigtige.

Det kan både foregå på skrift eller i tale, og kan give en meget stærk påvirkning, når det anvendes, men det kan også give bagslag, som hvis du for eksempel kommer til at gentage dine pointer så ofte, at folk holder op med at lytte, fordi de bliver trætte af at høre på dig.

Eksempler på retoriske virkemidler er:

• Metaforer
• Sammenligninger
• Gentagelser
• Retoriske spørgsmål
• Overdrivelser 
• Ironi

Der er langt flere retoriske virkemidler end de nævnte, men her får du nogle af de mest almindelige forklaret.

Nogle er begreber, der karakteriserer nogle overordnede og generelle kendetegn, og nogle er små sproglige tricks.

Hvorfor bruger vi sproglige virkemidler?

Når vi tyr til retoriske virkemidler, er det for at overbevise andre i en eller anden forstand. Du ønsker med andre ord vinde tilslutning til dine synspunkter. 

Det handler om at skabe følelser hos modtageren og at efterlade et stærkt indtryk.

Hvor man i videnskab kan bevise og efterprøve og dermed beskæftige sig med fakta, er man ved retoriske og filosofiske spørgsmål nødt til at formidle sine idéer på en måde, der overbeviser andre om at man har ret.

Det var også derfor at den græske filosof Aristoteles i oldtidens Grækenland yndede at beskæftige sig med emnet, ligesom det i høj grad optager nutidens ledere, talere og politikere.

Men det er ikke begrænset til det niveau, for som tidligere nævnt, så finder anvendelse af retoriske virkemidler ligeså meget sted i dagligdagssituationer.

Metaforer som retorisk virkemiddel

Når du tager noget fra et realplan og overfører til et billedplan, kaldes det for en metafor. 

Når man siger: ”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”, ”han havde dollartegn i øjnene” eller ”bandet blæste salen omkuld”, er der tale metaforer. 

I det ene tilfælde betyder det, at der ikke er ikke er skjult noget, i det andet betyder det, at det manden mente at der var udsigt til en økonomisk gevinst, og i det tredje eksempel, betyder det, at det var en god koncert. 

At sætte billeder på er et stærkt virkemiddel, fordi det eksempelvis kan være svært at forklare, hvor god en koncert rent faktisk har været.

Sammenligninger som retorisk virkemiddel

Når man beskriver, at noget eller nogle er ”smuk som en sommerdag”, siger at turen hjem var ”som at køre i sæbe”, eller siger ”Det er som at tisse for at holde varmen”, er der tale om en sammenligning. 

Når du bruger ordet SOM, sætter du tingene ind i en kontekst, der gør det lettere for modtageren at forstå, hvad du mener.

Gentagelser som retorisk virkemiddel

Gentagelser er et af de meget brugte retoriske virkemidler i politik, når en politiker ikke ønsker at svare eller hellere vil dreje emnet over på noget andet.

Det kaldes også papegøjemetoden.

Gentagelser kan enten gå ud på at sige den samme frase eller de samme ord igen og igen.

Hvis det gøres med finesse kan det virke stærkt, men det kan være rigtig irriterende at se en person der forsøger at undvige at svare ved hele tiden at gentage sig.

I Martin Luther Kings berømte ”I have a dream”-tale finder vi et eksempel på det første. 

Her indleder han flere sætninger med ordene.

Retoriske spørgsmål

Retoriske spørgsmål er spørgsmål der ikke kræver et svar, fordi det er givet på forhånd. 

”Hvem kender ikke H.C. Andersens fortælling om den grimme ælling der endte med at være en smuk svane”, er et eksempel på et retorisk spørgsmål.

Overdrivelser som retorisk virkemiddel

Du kender sikkert udtrykket ”overdrivelse fremmer forståelsen”.

Når du laver en overdrivelse som eksempelvis ”flygtningene vælter ind over Danmarks grænser” eller ”Bogen blev revet ned fra hylden”, så gør du det for at skabe et stærkt billede.

Ironi som retorisk virkemiddel

Når du siger det modsatte af, hvad du rent faktisk mener, kaldes det ironi. 

Et eksempel på dette kan være, hvis du ringer på hos en ven, der åbner døren iført morgenkåbe, og du siger ”der er nok nogen der er trukket i festtøjet”.