webmaster 
Retoriske virkemidler har været flittigt brugt gennem historien og der er en grund til, at såvel Aristoteles som nutidens politikere er optaget af dem.
At forstå og udnytte de retoriske virkemidler er nemlig fortsat en magtfaktor. Og du har sikkert selv brugt dem uden at være klar over det, så se om du kan genkende noget.
Selvom du måske ikke kender selve ordet ”retoriske virkemidler”, har du helt sikkert hørt begrebet anvendt hos alt fra politikere og talere til almindelige samtaler i hverdagen.
Og du har måske endda brugt dem selv enten bevidst eller ubevidst.
Retoriske virkemidler
Retoriske virkemidler er nemlig en fællesbetegnelse for de typer af sproglige virkemidler og kneb, der anvendes, når du som afsender forsøger at overbevise din modtager (eller modstander), om at den måde du anskuer verden på, eller at den holdning du har, er den rigtige.
Det kan både foregå på skrift eller i tale, og kan give en meget stærk påvirkning, når det anvendes, men det kan også give bagslag, som hvis du for eksempel kommer til at gentage dine pointer så ofte, at folk holder op med at lytte, fordi de bliver trætte af at høre på dig.
Eksempler på retoriske virkemidler er:
- Metaforer
- Sammenligninger
- Gentagelser
- Retoriske spørgsmål
- Overdrivelser
- Ironi
Der er langt flere retoriske virkemidler end de nævnte, men her får du nogle af de mest almindelige forklaret.
Nogle er begreber, der karakteriserer nogle overordnede og generelle kendetegn, og nogle er små sproglige tricks.
Hvorfor bruger vi sproglige virkemidler?
Når vi tyr til retoriske virkemidler, er det for at overbevise andre i en eller anden forstand. Du ønsker med andre ord vinde tilslutning til dine synspunkter.
Det handler om at skabe følelser hos modtageren og at efterlade et stærkt indtryk.
Hvor man i videnskab kan bevise og efterprøve og dermed beskæftige sig med fakta, er man ved retoriske og filosofiske spørgsmål nødt til at formidle sine idéer på en måde, der overbeviser andre om at man har ret.