Serena Williams sendt ud af OL i ottendedelsfinalen

Skrevet af Redaktionen

10/08/2016

Mest læste i dag

Den amerikanske tennisdronning Serena Williams er ude af den olympiske tennisturnering i Rio.

I tredje runde, der svarer til ottendedelsfinalen, tabte hun natten til onsdag dansk tid til ukraineren Elina Svitolina i to sæt. Verdensranglistens nummer 20 vandt med 6-4, 6-3 over verdensetteren.

Dermed kommer Serena Williams ikke til at forsvare sit OL-guld fra for fire år siden, hvor hun strøg til tops i London.

Heller ikke i double vinder hun en olympisk medalje i denne omgang. Allerede i første runde røg hun ud sammen med søsteren Venus Williams, der desuden også blevet slået ud i single i første runde.

Før kampen mod Svitolina havde ukraineren tabt alle fire indbyrdes møder med Serena Williams.

I kvartfinalen møder hun Petra Kvitova, der i anden runde sendte Caroline Wozniacki ud af OL.

/ritzau/