Skælv ud for New Zealand har udløst tsunami-advarsel

Et kraftigt skælv på 7,2 i havet ud for North Islands østkyst har udløst en tsunami-advarsel fra landets beredskabsstyrelse, skriver nyhedsbureauet AFP. Advarslen gælder alle kystområder i New Zealand. Et område nær East Cape er blevet rådet til en evakuering.

USA's Geologiske Overvågningscenter har ikke meldt om en tsunamiadvarsel.

Skælvet skete omkring 30 kilometer fra kysten - 167 kilometer fra Gisborne.

Der er ikke umiddelbart rapporter om tilskadekomne.

New Zealand ligger på grænsen mellem den australske tektoniske plade og Stillehavspladen, som indgår i den såkaldte "Ring af Ild", hvor der måles op til 15.000 rystelser om året.

AFP /ritzau/

 

Dagens Gossip