Statsforvaltningen

Skrevet af webmaster

09/01/2020
Statsforvaltningen
Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix
Der er ikke længere noget der hedder Statsforvaltningen, men her kan du se, hvor du så skal henvende dig med de ting, som du tidligere ville have kontaktet Statsforvaltningen for at få hjælp til.

Mest læste i dag

Statsforvaltningen eksisterer ikke længere, da den blev omdannet til Familieretshuset pr. 1. april 2019. Men det er ikke fordi Statsforvaltningens opgaver er forsvundet. Der er blot blevet lavet om i nogle af dem, så de er bedre tilpasset det samfund og de sager som skal forvaltes uanset navnet på instansen. 

Statsforvaltningen

Statsforvaltningen var en statslig myndighed, der varetog en lang række opgaver, som hverken hørte under kommuner eller regioner i perioden fra 1. juli 2013 til 31. marts 2019. 

Statsforvaltningen hørte organisatorisk under Social- og Indenrigsministeriet, og erstattede i juli 2013 de fem regionale statsforvaltninger, der var kommet til ved strukturreformen i 2007. Disse afløste de tidligere statsamter. 

Adresser

Statsforvaltningen havde lidt usædvanligt hovedkontor i Aabenraa, men der var flere afdelinger, de yderligere otte afdelinger sørgerede for at hele landet var dækket ind.

De i alt ni afdelinger lå placeret i følgende byer:

  • Aabenraa 
  • København    
  • Rønne    
  • Ringsted    
  • Nykøbing F.    
  • Odense    
  • Ringkøbing    
  • Aarhus    
  • Aalborg    

Myndigheden Statsforvaltningen arbejdede på vegne af staten og hørte under Børne- og Socialministeriet såvel organisatorisk som budgetmæssigt, men faktisk udførte Statsforvaltningen en lang række opgaver for andre ministerier også, og selv om det kan være let at forveksle navnet med statsadministrationen, så har de to intet med hinanden at gøre.

Statsadministrationen hører til under forvaltningsretten.

Fra Statsforvaltning til Familieretshuset

I 2019 blev Statsforvaltningens ni afdelinger, så erstattet af det nye organ Familieretshuset, der med sine 10 afdelinger også beskæftiger sig med rådgivning og sagsbehandling inden for flere forskellige områder, og har overtaget alle de opgaver som Statsforvaltningen havde.

Procedurerne har ændret sig, men du kan altså få de samme ydelser i den nye instans.

Statsforvaltningens opgaver

Statsforvaltningen opgaver var mangeartede og instansen varetog bl.a. følgende hovedopgaver i sin tid:

Tilsyn

Statsforvaltningen havde til opgave at føre tilsyn med regioner og kommuner.

Familieretssager

Sager om forældremyndighed og samvær.

Sager om Børne- og ægtefællebidrag.

Bevilling af separation og skilsmisse.

Sager om faderskab.

Sager om værgemål.

Sager om adoption.

Tilsyn med båndlagte midler tilhørende umyndige.

Tilsyn med umyndiges drift af egen virksomhed.

Sundhedsvæsen

Sekretariat for Det psykiatriske Patientklagenævn.

Afgørelse af sager om forældreegnethed ved behandling med kunstig befrugtning.

Folkekirken

Direktøren eller vicedirektøren for Statsforvaltningens fungerede samtidig som stiftamtmand.

Sammen med et stifts biskop udgør de det der kaldtes Stiftsøvrigheden, og de tog sig af opgaver der havde med såvel personaleforhold, bygningsforhold og ikke mindst de økonomiske forhold i forbindelse med kirken at gøre.

Udlændingesager

Opholdsbevis til borgere fra andre EU-lande.

Opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn.

Indfødsret til statsborgere fra de øvrige nordiske lande.

Statsforvaltningen havde dog også en lang række andre opgaver. Blandt dem var rollen som ankeinstans på mange forskelligartede punkter.

Statsforvaltningen var:

  • Ankeinstans i forbindelse med kommuners behandling af visse byggesager
  • Ankeinstans i sager vedrørende master til radiokommunikation
  • Ankeinstans i sager, der handlede om strandinger og strandingsgods

Derudover skulle de også tage sig af godtgørelse af nogle udgifter i forbindelse med sætning af skel sat hegnssyn.

Det var også deres opgave at foretage kontrol af kandidatanmeldelser og ikke mindst at udarbejde kandidatlister i forbindelse med folketingsvalg.

Dertil kommer, at de også havde ansvaret for at træffe afgørelser i sager der indebar navngivning eller navneændring.

Sidst men ikke mindst lå sekretariat for byfornyelsesnævnet også under Statsforvaltningen.

Altså stikker opgaverne i ret mange forskellige retninger.

Familieretshuset

Den nye instans der har overtaget, er ikke mindre forvirrende med ligeså mange retninger, men der er ingen tvivl om, at ordet Familieretshuset er et langt mindre skræmmende ord end det gamle Statsforvaltningen.

Officielt er formålet med etableringen af Familieretshuset, at der skal sættes et større fokus på børnenes tarv.

Det gælder særligt i de familieretlige sager, hvor der ofte forekommer en del konflikter, og derfor søgte man at ændre processerne omkring selve sagsbehandlingen.

Der stilles nu meget højere krav til forældrene, om at være sig bevidste omkring børnenes rolle, når det kommer til sager om skilsmisse og ikke mindst sager om samvær. 

Familieretshuset har også fået tilknyttet en række instanser, der er oprettet for at øge fokus på børnene. Blandt dem er Børneenheden, der har til opgave at udelukkende fokusere på de børn, der er involverede i de triste sager, hvor familier er nødt til at splitte op af den ene eller den anden grund.