10 ting vordende fædre skal vide om fødsler

Skrevet af Lotte Sørensen

27/07/2014

Mest læste i dag

Under en fødsel har den vordende far alle muligheder for at score nogle gode point - men der er mindst lige så stor risiko for at gøre sig uheldig bemærket. Bloggen scarymommy.com har samlet de bedste råd.

- Viser det sig, at det blot var plukveer, der sendte jer på hospitalet, skal du bare smile og køre hjem. "Hvad sagde jeg" og andre kække bemærkninger fører intet godt med sig.

- Hvis hun beder om bedøvelse, finder du lægen og skaffer hende smertelindring - uanset hvad hendes oprindelig plan var. Og lad det gå lidt tjept!

Læs også: Tegn på at din mand bliver en god far

- Hun må klemme din hånd, alt det hun vil. Og du kan lige vove på at klage over, at det gør ondt!

- Bliver du bedt om at holde hendes ben tilbage, skal du ikke klage over, hvor ømme arme du får. I hvert fald ikke før du har skubbet en mango ud af din diller.

- Bliv ikke bekymret, hvis hun forbander din eksistens og truer med at kappe manddommen af dig, hvis du nogensinde rører hende igen. Hun mener det ikke.

- Vær forberedt på at se ting syd for ækvator på din bedre halvdel, som vil prente sig på din nethinde. Bare rolig, sådan skal det se ud. Og ja, der kommer andre klamme ting ud end blot babyen. Besvimer du nu, vil du skulle høre for det for altid.

Læs også: Paradise-baby er kommet til verden: 'Ham den gamle' besvimede under fødsel

- Forvent ikke en billedskøn baby. Du bliver skuffet.

- Når I forlader hospitalet, ser hun stadig gravid ud. Der er ingen grund til at kommentere det.

- Planlæg fremad. Udfyld papirene på hospitalet, sørg for at barnets bilsæde sidder ordentligt og at bilen er tanket op.

- Få et ikke et angstanfald, når I forlader hospitalet. Det vil føles som en mavepuster, når det nye ansvar går op for dig. Tag nogle dybe indåndinger - det skal nok gå!

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med