5 gode grunde til at du skal (få en til at) massere dine fødder hver eneste aften

Skrevet af Henrik R

15/07/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Herunder får du 5 gode grunde til, at du skal få en til at give dig fodmassage i aften.

Dagens topnyheder

Der er ingen tvivl om, at massage virker afslappende, at det sætter gang i blodgennemstrømningen og i forbrændringen, og at det løsner op i musklerne og generelt giver følelsen af velvære.

Når snakken kommer til zoneterapi, akupressur og beslægtede, alternative behandlingsformer skilles vandene til gengæld ofte; nogen tror på det, andre ikke.

Men uanset, om man tror på metoderne, hvor der kort fortalt arbejdes med trykpåvirkninger ét sted på kroppen for at løse et problem et andet sted, eller om man forkaster dem, så skader massage jo ikke – og slet ikke, hvis du kan få et partner til at massere dine fødder ofte af nedenstående årsager. Hyppig massage af fødderne er eksempelvis godt, hvis:

1) Du har hævede ben
Mange især gravide døjer med væste i benene, og her kan fodmassage hjælpe mod væskeophobningen.

2) Du har ømme fødder
Går du meget på jobbet eller i løbet af dagen er der intet mere afslappende end en god massage - evt. et fodbad og en god, fed creme. 

3) Du har uro i benene
Døjer du med såkaldt uro – “flimmer” – i benene, kan det være en ide at gøre lidt ved blodcirkulationen og musklerne med en god omgang massage af fødder og ben.

4) Du har en række lidelser og sygdomme
Visse alternative behandlere, der bruger trykpåvirkninger i deres arbejde, vil mene, at en ordentlig fodmassage kan være med til at påvirke andre dele af din krop positivt – herunder tarme, blære, nyrer og andre organer. Hvis du lider af en sygdom bør du dog altid først gå til læge, men massagen skader bestemt ikke.

5)  Du sover dårligt
Som nævnt får massage dig til at slappe bedre af, så hvorfor ikke give/modtage en grundig fodmassage hver aften inden sengetid? Det hjælper dig til at slappe af og falde i søvn hurtigere.