5 kreative måder at forbrænde kalorier på i 30 minutter, uden at du tænker over det

Skrevet af Henrik R

01/02/2019
Med fem simple aktiviteter i hverdagen, har du mulighed for at gøre en sur pligt til en hurtig "træning" Herunder kan du se fem gode måder, hvor du kan forbrænde kalorier, uden at tænke over det.

Mest læste i dag

Det er rigtig ofte kedeligt at forbrænde kalorier, medmindre man virkelig har fundet en sportsgren eller en aktivitet, som man holder af. Det er især svært at komme i gang, og det kan være endnu svære at hive sin krop ned i det lokale fitnesscenter.

Heldigvis så er det ikke nødvendigt at trække i træningstøjet og løfte vægte i det lokale center, hvis du vil forbrænde kalorier. Faktisk kan du gøre det i hjemmet, hvis du bare er en smule kreativ, og du vil sjældent tænke over, at du er i gang med at forbrænde kalorier.

Herunder kan du se flere gode bud på, hvordan du på en kreativ og anderledes måde kan forbrænde kalorier.

Foto: Shutterstock.com

 1.Rengøring i hjemmet

Indrømmet. Det er sjældent det mest ophidsende at gøre rent i hjemmet, men hvis du gerne vil forbrænde kalorier, så er det en effektiv måde at gøre det på, mens du samtidig gør dit hjem rent.

Hvis du gør rent i en lille halv time, så vil du cirka have forbrændt 120 kalorier. Det er naturligvis et gennemsnit, så det kan både være mere eller mindre alt afhængigt af hvor lille eller stor du er, og hvor intens din rengøring er.

Hvis du bruger en søndag eftermiddag på at gøre rent, så kan du forbrænde ligeså mange kalorier, som hvis du deltager en times kickboksning. Samtidig får du et pænere hjem.

2. Spil på et instrument

Hvis du har et instrument i hjemmet eller har drømt om at blive god til at spille på et, så er der faktisk også sundhedsmæssige fordele ved det. For det første forbrænder du cirka 70 kalorier på en halvtime, hvis du spiller guitar eller på et andet instrument.

Udover det, så har du fornøjelsen i at blive bedre til at spille på instrumentet, og så viser en undersøgelse publiceret i Internal Journal of Alzherimer’s Disease, at det kan forebygge demens og andre kognitive sygdomme at spille på et instrument.

3. Indkøb

Når du skal handle ind til aftensmad eller til hele ugen, så kan du faktisk forbrænde gode kalorier. Mens du går stille og roligt rundt og kigge på madvarer, så forbrænder du kalorier. Det estimeres, at du cirka forbrænder 130 kalorier på en halv time, mens du handler ind.

Du kan forbrænde flere kalorier, hvis du putter de tunge ting ned i din indkøbsvogn først, eller hvis du benytter dig af en kurv eller dine hænder til at løfte dine indkøb.

4. Havearbejde

Hvis du har en have, så har du også gode muligheder for at forbrænde kalorier, mens du gør din have pæn. En person på omkring 70 kilo vil forbrænde helt op mod 334 kalorier på en halvtimes havearbejde. Her er det dog regnet ind, at du arbejder hårdt, og ikke blot står og klipper lidt grene til.

På en times havearbejde hvor du graver, går med fyldte trillebøre og lignende vil du altså kunne forbrænde næsten 700 kalorier.

Foto: Shutterstock.com

 5. Mal dit hus

Trænger huset eller nogle af væggene i huset til at blive malet, så kan du glæde dig over, at det er noget, der tæller godt på kaloriekontoen. Det er nemlig hårdt fysisk arbejde, og det estimeres, at du forbrænder omkring 150 kalorier pr. halve time, hvor du står og maler dit hus.

Måske står huset ikke og trænger til en stor omgang maling, men det kan være, at et af værelserne trænger til en ny flot farve, og så kan du smide lidt ekstra fedt i den forbindelse.