6 tegn på at din afføring ikke er normal, og du skal få den tjekket

Skrevet af webmaster

22/12/2019
Din afføring kan afsløre, om der er noget alvorligt galt i kroppen. Hold derfor øje med disse tegn på at din afføring ikke er normal, så du kan få den tjekket.

Dagens topnyheder

Det kan være lidt grænseoverskridende at kigge i toilettet, efter at du har haft afføring, men det er en god idé at gøre, for din afføring kan fortælle dig, om der er grund til bekymring og lægebesøg eller om du skal nøjes med at tilsætte lidt flere fibre til kosten eller blot drikke mere vand.

6 tegn på unormal afføring

Du skal holde særligt øje med din afføring, hvis du oplever andre tegn på, at der er noget i kroppen, der ikke fungerer som det plejer.

  • Føler du dig oppustet eller har du deciderede mavesmerter?
  • Har du tit kvalme, der ikke skyldes graviditet?
  • Taber du dig ufrivilligt i vægt?
  • Har du taget meget på inden for kort tid?

Men inden du når dertil, skal du jo vide, hvordan den ser ud, når du ellers har det godt og er i fuld vigør.

De 7 typer afføring

I lægeverdenen benytter man bl.a. Bristols Stool Chart til at afgøre, om hvorvidt afføringen er normal eller ej.

Her er afføringen delt op i syv forskellige typer:

  1. Kaninlort - altså små kugler, der knoldede og hårde. Disse er svære at få ud

  2. Pølse -formet som en pølse med buler

  3. Sprækket pølse -Her ses der sprækker i pølsen, som ellers er sammenhængende

  4. Slange – Lang og jævn lort

  5. Små bløde klumper med en fast form -disse er lette at få ud

  6. Små stykker med en mere grødet konsistens

  7. Flydende og uden form

De første to typer betyder, at der er tale om hård mave eller direkte forstoppelse.

Type 3 og 4 er det man ville kalde normal afføring. 

De sidste tre typer regnes for at være diarré på forskellige stadier. 

Udover afføringens tilstand, skal du også lægge mærke til, hvor mange gange du skal skide om dagen.

Det kan være forskelligt fra person til person, men du ved med dig selv, at når du fungerer normalt, så er du på toilettet x antal gange om dagen.

Du skal dog ikke gå i panik, hvis der en gang imellem kan være en dag eller to uden afføring, men for at kunne vide, om der er fare på færre, skal kunne fornemme, hvornår der er ændringer i selve afføringen eller i mønstrene omkring den. 

Skal du skynde dig på toilettet, når du skal, eller har du god tid til at nå tønden?

Ser den anderledes ud?
Føles den anderledes?

Glem alt om at det med om den synker til bundes eller er en flyder er afgørende for, om hvorvidt din kost er sund nok.

Der er mange andre ting, der spiller ind her, som for eksempel om hvor hurtigt maden når gennem tarmsystemet. 

Mange fibre får maden til at glide lettere og hurtigere gennem tarmen, men kan også irritere, hvis der er noget galt i systemet, for der er også selve tarmfloraen at tage hensyn til, og den påvirkes bl.a. af sådan noget som inflammation fødevareintolerance, så det gælder også om at kigge efter ufordøjet mad.

6 tegn på at du bør får tjekket din afføring

1. Diarré 

Tynd afføring kan være tegn på intolerance eller allergi over for visse fødevarer. Mest almindeligt er det med gluten eller mælkeprodukter, der indeholder laktose, men det kan også skyldes et bakterieangreb.

2. Der er madrester i din afføring

Spotter du kerner eller andre hele madstykker, kan det være tegn på at maden ryger for hurtigt gennem systemet og ikke når at blive fordøjet, fordi der er noget galt.

3. Gul afføring

Finder du gult puds i din afføring kan det være sådan noget som tarmbetændelse. Her vil ofte også være tale om diarré. Læs mere om gul afføring her.

4. Lys eller hvidlig afføring

Denne type afføring kan være tegn på, at man ikke optager nok fedt fra kosten. Det kan ske, hvis der er sygdom i lever, bugspytkirtlen eller i tyndtarmen og vil ofte være ledsaget af diarré og smerter. Læs mere om lys afførring her.

5. Rød afføring

Er der frisk blod i afføringen, kan det skyldes alvorlig tarmsygdom eller kræft. Det kan dog også skyldes mindre farlige ting som rifter i endetarmsåbningen eller hæmorider.

6. Sort afføring

Kan betyde, at du har et for stort jernindtag, hvis du piller med jern for eksempel, men det kan også være tegn på, at der for eksempel er et mavesår, som så er skyld i, at der er gammelt blod i afføringen. Læs mere om sort afføring her.

Inden du panikker helt over de 6 tegn på at din afføring ikke er normal, og du skal få den tjekket, skal du dog huske, at der er en del fødevarer der kan farveafføringen kraftigt.

Det kan for eksempel være sådan noget som gurkemeje eller rødbede. 

Og det er også værd at huske, at de alvorlige sygdomme også for det meste ledsages af en række andre symptomer, der intet har med afføringen at gøre.