Advarsel: Du kan være allergisk over for din iPad

Skrevet af Sol Stoffregen

14/07/2014

Mest læste i dag

Hvad ville du stille op, hvis du fik udslæt af din iPad? Det spørgsmål er allerede relevant for mange mennesker, som udvikler allergi på grund af deres tætte forhold til det populære apparat. 

Nye amerikanske medicinske analyser viser nemlig, at iPads kan indeholde nikkel, som er et af de mest almindelige allergifremkaldende metaller. Det er ikke kun iPads, der kan give allergi, også bærebare computere og mobiltelefoner er blandt synderne.

Læs også: Den værste allergi: Forelskede Ida kan ikke tåle sin kæreste

Men det var Apples iPad, der fornylig var skyld i et særdeles kløende udslæt på kroppen af en 11-årig dreng, der blev behandlet på et hospital i San Diego, afslører en rapport.

En af forskerne bag analysen, Dr. Sharon Jacob, fortæller, at Nikkel-allergi ikke er livstruende, men det kan være meget ubehageligt og kræve behandling med steroider og antibiotika, og i værste fald kan der gå betændelse i udslættet.

Læs også: Vil du undgå allergi? Så spis mad fra gulvet

Den 11-årige dreng fra San Diego oplvede først et almindeligt allergiudslæt, men senere udviklede han mere udslæt over hele kroppen, som ikke reagerede på behandlingen. En hudtest viste, at drengen havde nikkelallergi, og det lykkedes lægerne at spore allergien tilbage til familiens iPad, som de havde købt i 2010.   

Men efter, at iPad'en er kommet i et beskyttende etui, kan drengen bedre bruge den. Det vides ikke om, alle Apple-produkter indeholder nikkel, og Appel forholder sig tavse i sagen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Normalt hører man om den nikkelallergi i forbindelse med smykker, men Dr. Sharon Jacob fortæller, at denne allergi er blevet mere udbredt i de seneste år. For ti år siden havde ca. 17% af de børn, der blev testet for allergi nikkelallergi, mens det i dag drejer sig om ca. 25%.