Advarsel fra forskere: Stegt kyllingekød er farligere, end du tror

Skrevet af Sol Stoffregen

02/10/2014

Dagens topnyheder

I årevis har det heddet sig, at så længe man sørger for at gennemstege sin kylling, så er man på den sikre side. Men nu rykker norske forskere gevaldigt ved dette kostråd.

Forskerne har nemlig fundet ud af, at selvom du giver dine kyllingefileter længe på panden og alle de resistente bakterier dør, så bliver bakteriernes DNA der stadig, og det kan gøre dig syg. Ikke lige med det samme, men på et senere tidspunkt, lyder de norske eksperters konklusion. Det skriver den norske avis VG.

Læs også: Advarsel mod "ren-ovn-trick": Jysk mor ligger i koma

Professor i klinisk mikrobiologi, Ørjan Olsvik ved Universitetet i Tromsø forklarer følgende om de nye resultater til VG.    

- De bakterier som findes på overfladen af kyllingen, kan ganske rigtigt dø, når du steger kødet. Men det genetiske materiale inde i bakterien kan tåle meget mere. Det er netop de resistente gener, vi er bange for, og de kan optages af tarmbakterierne, når du spiser kød med bakterierne i.

Ifølge de norske myndigheder er hele 32 procent af kyllingerne i norske supermarkeder inficeret med den antibiotika resistente kolibakterie ESBL, som kan være livsfarlig. Et lignende tal tegner sig for danske supermarkeder. ESBL er en svær og ubehagelig størrelse, fordi man kan bære smitten i mange måneder uden at ane uråd, og det kan blive fatalt.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

PHD-studerende Solveig Sølverød Mo ved det norske Veterinærinstitut er dog af en anden mening end sine kollegaer. Hun mener nemlig, at det er højst usandsynligt, at man skulle kunne blive syg af at spise gennemstegt kylling. 

- I teorien kan der være en mikroskopisk chance for, at noget af DNA'et overlever, men det er ikke noget, vi ser som en reel risiko, oplyser Solveig Sølverød Mo til VG.