Advarsel: Smartphone før sengetid giver tømmermænd

Skrevet af Lotte Sørensen

29/01/2014

Mest læste i dag

Vi har fået tudet ørene fulde af, at smartphones stjæler for meget af vores opmærksomhed. Men det er ikke kun et problem i forhold til familie og venner - det har også betydning for din sundhed.

Det viser en undersøgelse fra Michigan State University. Her har alt fra fabriksarbejdere over sygeplejersker til direktører gennem to uger svaret på daglige spørgeskemaer om deres energiniveau og deres brug af smartphones.

Det skriver telegraph.co.uk.

Læs også: Her er tegnene på at du skal slukke din smartphone

Her viste det sig, at de, der brugte deres smartphone efter kl. 21, var væsentligt trættere og mere uproduktive - det i sådan grad, at forskere ikke er sene til at kalde det for deciderede tømmermænd.

- Smartphones er næsten perfekt designet til at forstyrre søvnen. Fordi de holder os mentalt beskæftiget indtil sent på aftenen, gør de det svært at løsrive sig fra arbejde, så vi kan slappe af og falde i søvn, siger Russell Johnson, der er en af professorerne bag undersøgelsen.

Problemet er størst, hvis man bruger telefonen til arbejde, f.eks. til at svare på emails. Men også det mere afslappende privatbrug som spil og sociale medier ødelægger din søvn. For selve lyset fra telefonen forstyrrer kroppens produktion af stoffet melatonin, som gør os søvnige.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med