Man skal ikke mange skridt uden for hoveddøren, før hverdagen kan tage en uventet drejning. For mange ældre danskere begynder en livsændrende nedtur med et enkelt fald, og alt for ofte ender den med smerte, frygt og social tilbagetrækning.
En tænkt person som 74-årige Mette, der mistede balancen på et vådt fortov og brækkede hoften, illustrerer et stigende problem, der i stigende grad lægger pres på både mennesker og systemer.
Over en tredjedel af alle danskere over 65 år døjer med balanceproblemer eller svimmelhed. Det lyder måske harmløst, men følgerne er ofte alt andet end det. Med en aldrende befolkning står vi overfor en sundhedskrise.
Det skriver Berlingske
Fald er den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser blandt ældre, og hvert femte hoftebrud har dødelig udgang inden for et år.
For mange andre betyder det et farvel til selvstændighed og et goddag til en hverdag med hjemmehjælp og mistet livsmod.
Dette har samfundet ikke råd til
De økonomiske konsekvenser er til at tage og føle på. Mere end to milliarder kroner koster faldulykker sundhedsvæsenet årligt.
Og det er før, man medregner udgifterne til pleje, rehabilitering og tabt arbejdsfortjeneste. Et enkelt hoftebrud kan koste op mod 300.000 kroner.
Prisen måles ikke kun i penge, den største regning betales i tabt livskvalitet.
Kommunerne står med ansvaret, når de ældre udskrives fra hospitalet. Men indsatsen halter.
Der mangler både ressourcer og specialiserede tilbud, og mange må nøjes med generelle øvelser, der ikke matcher de individuelle behov. Uden en målrettet indsats risikerer de at blive fanget i en ond spiral af frygt og inaktivitet.
Teknologi rummer et uforløst potentiale. Træningsprogrammer med virtual reality kan skabe realistiske, trygge træningsmiljøer, der spejler hverdagens udfordringer.
Simuleringer af travle gader eller supermarkeder kan styrke balancen og give ældre mod på at færdes ude igen.
Hvis ikke vi handler nu, risikerer vi at lade endnu flere som Mette glide ud af fællesskabet, og det har hverken hun eller samfundet råd til.
