Disse overraskende fødevarer kan starte et migræneanfald

Foto: Shutterstock

Kilden til migræneanfald er forskellige fra person til person, og derfor også noget af det, der stadig optager forskere. Noget tyder dog på, at visse fødevarer kan udløse anfaldene hos patienter.

Migræne kan være invaliderende for de mange tusinder, det rammer hvert år. For nogle er det hormonelt betinger, mens det for andre kan være ganske uvist, hvad den massive hovedpine, kvalme og lysfølsomhed kommer af.

Nu melder den amerikanske forsknings- og behandlingsklinik Cleveland Clinic om visse udløsere i fødevarer, som kan være skyld i, at nogle patienter lider og måske har lidt i årevis. De baserer deres råd til patienter på egen forskning, såvel som nyere forskning inden for emnet.

Mens det måske ikke overraskende frarådes at drikke alkohol eller koffeinrige drikke så som kaffe eller fx cola, kan følgende drikke og fødevarer være nye triggere for mange:

  • Modnet ost så som blåskimmelost, chedda-ost, brie, fetaost, mozzarella og parmesan.
  • Nitrit- og nitrat-rige fødevarer så som pålæg (skinke, pølse, pepperoni og bacon fx).
  • Fødevarer (så som soyasovs) med MSG i – også kendt under navne som glutamat, mononatriumglutamat, MNG, natriumsalt af glutaminsyre samt E-620 – E-625.
Læs også

Her er 7 ting, som du kun genkender, hvis du lider af migræne

Derudover nævner klinikken følgende fødevarer, som de fraråder deres migrænepatienter at indtage eller som minimum råder dem til at undgå helt i en måned af gangen for at se, om netop disse kan trigge migrænen hos patienten:

  • Nødder – peanuts, mandler og andre nødder og frø.
  • Tomater
  • Kartoffelchips
  • Kyllingelever
  • Røget eller tørret fisk
  • Syltede fødevarer så som syltede agurker, remoulade, oliven, surkål
  • Surdejsbrød og -kager samt bagværk eller drikkevarer med gær i
  • Bønner og linser – alle slags
  • Løg
  • Avokado
  • Bananer, citrusfrugter, hindbær, kiwi, ananas, papaya og røde blommer
  • Tørret frugt (rosiner, dadler osv.)
  • Mælkeprodukter
  • Supper lavet på bouillon

Klinikken understreger, at ovenstående fødevarer kan undgås i mindre "hold" af gangen, så det er mere tydeligt, hvilke af triggerne, der evt. giver dig anfald, og at det altid er vigtigt at tale med egen læge, før man går i gang. 

Læs også

Kvinde led af voldsom migræne - nu har en piercing i øret helbredt hende

 

 

Dagens Gossip