Folk over 60 år bør ikke drikke denne drik: Dine knogler betaler prisen

Nicolai H

12 uger siden

|

08/08/2024
Sundhed
Foto: fizkes/Shutterstock
En ernæringsekspert kommer med vigtig opfordring.

Dagens topnyheder

Kostændringer er ofte i fokus, når vi taler om at forbedre sundheden for de ældre. Det er dog vigtigt, at drikkevarer ikke går i glemmebogen.

"Når vi bliver ældre, bliver kroppen mere sårbar over for sygdomme som fedme, diabetes, kardiovaskulære problemer og knogleskørhed. Drikkevarer, der ofte glemmes, når vi taler om kost, spiller en særlig vigtig rolle i aldringsprocessen," lyder det fra ernæringseksperten, Dr. Rimas Geiga.

Sådan skriver mediet Journal des Femmes.

Eksperten påpeger videre, at en række drikkevarer bør begrænses eller undgås, hvis man ønsker at forblive sund, når man bliver ældre.

Kan gå ud over dine knogler

Drikkevarer med højt natriumindhold, herunder sportsdrikke, øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Alkohol skader leveren og kan bidrage til kognitiv tilbagegang.

Sukkerholdige drikke med højt koffeinindhold, for eksempel energidrikke og sukkerholdige kaffer, har også flere negative virkninger på helbredet, advarer ernæringseksperten.

For det første påvirker koffein- og sukkerholdige drikke søvnkvaliteten negativt, og det duer ikke, når man kommer op i alderen. Dårlig søvn kan nemlig føre til kognitiv tilbagegang og et svækket immunsystem.

Derudover øger disse drikke risikoen for knogleskørhed:

"Højt koffeinforbrug kan forstyrre optagelsen af calcium, som er afgørende for at opretholde stærke knogler," forklarer Dr. Rimas Geiga.

Den værste og de bedste

Eksperten påpeger, at Coca Cola måske er den værste drik for ældre, da den kombinerer koffein og sukker. Et glas Coca Cola på 200 ml indeholder 20 mg koffein og næsten lige så meget sukker.

"Valg af sundere drikkevarer kan gøre en væsentlig forskel for sund aldring," lyder det fra Dr. Rimas Geiga.

Han mener desuden, at noget så simpelt som vand er det bedste valg, når tørsten melder sig. Derudover er antioxidant urtete, grøn te, fedtfattig mælk og juice af frisk frugt og grøntsager heller ikke dårlige bud, siger han.