Forskere er bekymrede: Ny coronavariant med 'ekstraordinær vaccineresistens' fundet

Skrevet af Nicolai Busekist

05/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny coronavariant er dukket op, og den skaber bekymring blandt forskere, da den har en 'ekstraordinær vaccineresistens'.

Dagens topnyheder

Forskere viser bekymring for en ny variant af coronavirus, da det tyder på, at vacciner ikke har den store effekt på varianten – og derudover ser den også ud til at sprede sig med hastige skridt.

Det skriver det britiske medie Daily Star.

Forskere viser bekymring for en ny variant af coronavirus, da det tyder på, at vacciner ikke har den store effekt på varianten - og derudover ser den også ud til at sprede sig med hastige skridt.

Varianten har fået navnet Orthrus og er opkaldt efter en tohovedet hund i græsk mytologi. Den er dukket op få uger efter, at forskerne opdagede en anden variant ved navn Kraken, som også har skabt bekymring.

Denne variant, der officielt har navnet CH 1.1, ser ud til at have en mutation, der minder om den dødelige Delta-variant, hvorfor den har vist sig at være meget resistent overfor vaccinerne.

Den nye variant er allerede blevet fundet i en lang række lande. Konkret er den blevet fundet i 66 forskellige lande, hvilket blandt andet tæller Thailand, Indien, Kina, Australien og Storbritannien.

Ifølge Daily Star er det ikke mere end en måned siden, at man stødte på den nye variant for første gang.

"I Storbritannien blev Omikron-undervarianten BQ.1.1 dominerende i slutningen af 2022, men nu er to nye Omikron-undervarianter, CH.1.1 og XBB.1.5 dukket op, og vil sandsynligvis afløse den," lyder det fra Independent SAGE, der er en gruppe forskere, der udgiver råd rettet mod den britiske regering vedrørende COVID-19.

"Den hurtigste vækst - men repræsenterer stadig et lille antal tilfælde - sker med XBB1.5-varianten, der sandsynligvis er importeret fra USA, som virker både mere overførbar og mere resistent."

"Smittetilfælde og hospitalsindlæggelser stiger er stigende i det nordøstlige USA, hvor XBB.1.5 er dominerende."

"Dette er sandsynligvis igen på grund af forskelle i både arten og omfanget af vaccine og infektionserhvervet immunitet mellem disse populationer, men der er ingen garanti for, at dette vil forblive tilfældet fremover."