Fransk rosen

Fransk rosen. Foto: Shutterstock

Fransk rosen er en hudlidelse, der viser sig i form af udslæt og med tiden forsvinder af selv igen. Mange forveksler dog sygdommen med ringorm.

Fransk rosen er en hudlidelse, der opstår i form af røde eller lyserøde pletter typisk på brystet eller ryggen. Lidelsen forsvinder af sig selv igen, men kan resultere i kløen, mens det står på.

Hvad er Fransk rosen?

Fransk rosen - også kaldet pityriasis rosea eller pityriasis rosea Gilbert – er en hudsygdom, der hyppigst opstår aldersgruppen 10-35 år - dog kan lidelsen ramme personer i alle aldre.

Den opstår som røde eller lyserøde pletter på kroppen - typisk på brystet eller ryggen, der bliver til udslet. Udslættet kan vare i flere uger såvel som i flere måneder, men vil altid forsvinde af sig selv igen.

Lidelsen medfører typisk ingen ardannelse eller permanente mærker. Dog kan nogle mennesker med mørk hud udvikle flade, brune pletter efter udslættet, der bliver siddende over længere perioder. De forsvinder dog også med tiden.

Almindeligvis forekommer fransk rosen kun én gang i løbet af livet, men i sjældne tilfælde optræder sygdommen flere gange hos samme patient.

Hvordan får man Fransk rosen?

Den nøjagtige årsag til Fransk rosen kendes ikke, men meget tyder på, at hudlidelsen er en reaktion i huden efter en virusinfektion, da udslættet minder om andre udslæt, der opstår ved virus-idelser.

Generelt ved man dog meget lidt om lidelsen, da Fransk rosen ikke er tegn på en anden sygdom eller tilstand –  hverken en svamp, en bakterie eller en allergi.
 
Sygdommen synes heller ikke at smitte fra menneske til mennesker, hvilket gør, at man ikke bør frygte berøring med personer med lidelsen.

Lidelsen kan forekomme når som helst på året, men der en tendens til, at den rammer flest mennesker i foråret og i efteråret.

Symptomer

Lidelsen starter som regel med en enkelt rødlig plet på huden, der kaldes primær medaljon. Den kan ses op til et par uger, før det egentlige udslæt opstår.

Herefter vil der dannes flere pletter, der er rødlige og let skællende. De sidder typisk på ryggen, brystet og lidt ud på overarmene - kaldet t-shirt området.

Primær medaljonen er typisk den plet, der er størst og kan være op til flere centimeter i diameter.

Mange oplever, at udslættet vil klø, hvilket typisk er den største irritationsfaktor ved sygdommen.

Forbyggelse

Det man ikke ved særlig meget om lidelsen, er det svært at vide, hvad man skal gøre for at undgå den. Dog anbefales det, at man bør undgå overdreven brug af vand og sæbe, som kan irritere huden. Samtidig kan sollys ofte mindske kløen og bringe udslættet i ro.

Behandling

I langt de fleste tilfælde kræver fransk rosen ingen behandling, da lidelsen forsvinder af sig selv igen. Dog kan man få behandling mod den kløe, der ofte medfølger. Her vil man ofte anvende cremer eller lotions, der lindrer kløen.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip